’The Social Reckoning’: Mark Zuckerberg er fuldblodsskurk i Aaron Sorkins urovækkende Facebook-opfølger
FILM. Den største hæmsko for ‘The Social Reckoning’ er den hyldede forgænger.
Aaron Sorkin, manuskriptforfatteren bag ‘The West Wing’ og ‘Moneyball’, er således på en svær mission, når han skal forsøge at hamle op med nyklassikeren ‘The Social Network’ fra 2010, som han selv skrev det Oscar-hædrede manuskript til, og som David Fincher instruerede.
Det gør på sin vis opgaven mere ligetil, at to nøglepersoner fra første film har takket nej til at vende tilbage: Fincher (på grund af travlhed og hans Netflix-aftale) og hovedrolleindehaver Jesse Eisenberg (på grund af manglende lyst til at blive forvekslet med Mark Zuckerberg igen).
I stedet har Sorkin selv instrueret fortællingen om Facebooks moralske forfald og hentet Jeremy Strong ind som en ældre udgave af Zuckerberg.
Udover den beslægtede titel er der enkelte referencer til 2010-filmen. For eksempel henviser Zuckerberg-karakteren til en replik fra Justin Timberlakes Sean Parker ved sarkastisk at give sig selv titlen »professionelt anklaget«. Men ellers føles ‘The Social Reckoning’ mest som sin egen selvstændige film med afsæt i nylige begivenheder.
I centrum er Facebook-whistleblower Frances Haugen, der lækkede sin arbejdsgivers interne dokumenter til The Wall Street Journal-graverjournalist Jeff Horwitz, som i 2021 stod bag den afslørende artikelserie ‘The Facebook Files’.
Artiklerne afslørede blandt andet, at techgigantens ledelse var bevidste om Facebook og Instagrams skadelige indflydelse på børn og unge, og at deres algoritme fremmede had, misinformation og radikalisering, men at de bevidst ikke greb ind. Da de problematiske hemmeligheder kom frem i lyset, var det sammenligneligt med tobaksindustriens maskefald i 90’erne.
Måske er det derfor, Mark Zuckerberg menneskelighed i den nye film er helt forduftet. Jesse Eisenbergs udgave af karakteren i ‘The Social Network’ var en højt begavet, men socialt akavet og bitter ung mand, der endte som en venneløs millionær. I ’The Social Reckoning’ har han udviklet sig til en regulær fuldblodsskurk.
I højere grad end sin forgænger efterligner method acting-eksperten Jeremy Strong den virkelige techboss’ særegne stemmeføring og stive mimik med stor grundighed. Man mærker dog intet menneske bag skallen. Det er selvfølgelig også sådan, vi oplever Zuckerberg i offentligheden i dag, men flere nuancer i portrættet af en af verdens mest magtfulde mænd på et moralsk overdrev havde alligevel været spændende at udforske.
Den emotionelle kraft får vi i stedet fra ‘Anora’-stjernen Mikey Madison, som ligeledes har gjort meget ud af at efterligne stemmeføringen for sin karakters virkelige pendant. Sjovt nok har filmens Frances Haugen flere ligheder med den unge Mark fra ‘The Social Network’. Hun er stærkt begavet, men føler sig også ensom og misforstået. Hendes retfærdighedssans og tøvende modstandskamp er dog markant mere ædel end hans personlige hævnmotiver i Fincher-filmen.
Jeremy Allen White leverer en relativt tilbagelænet præstation som journalisten, der med ro og vedholdenhed opbygger tillid til sin kilde. Som en ret morsom running gag modtager han en række svinere fra Haugen, fordi han faktisk ikke ved en snus om teknologi eller sociale medier, og hun derfor må forklare ham alting.
Mindre sjove er hans tilbagevendende, knap så relevante replikker om Frank Capra-film og banana daiquiries.
Det kan ikke overraske mange, at manuskriptguruen Sorkin, der tidligere selv har instrueret filmene ‘Molly’s Game’, ‘The Trial of the Chicago 7’ og ‘Being the Ricardos’, ikke når Finchers niveau som æstetiker. Visuelt gør ‘The Social Reckoning’ ikke stort indtryk, og Alexandre Desplats thrillerscore er heller ikke lige så inciterende som Trent Reznor og Atticus Ross’ pulserende, elektroniske underlæg i den første film.
Til gengæld viser den garvede orfatter fortsat god form med skarpe dialoger på både Facebook og The Wall Street Journals indre linjer. Særligt Zuckerberg og hans ansatte – samt en genstridig investor spillet energisk af Bill Burr – mundhugges i et hurtigt tempo om vægtige temaer som ytringsfrihed, censur, samfundsansvar og markedsvilkår.
Mens deres uenigheder på Facebook-hovedkontoret står på, skruer ’The Social Reckoning’ op for den isnende fornemmelse af, at det tiltagende splittede samfund udenfor er på randen af sammenbrud. At misinformation og polarisering har sat sig i befolkningen bag skærmene som en vedvarende sygdom, med stormen på Kongressen som en foreløbig, urovækkende kulmination i amerikansk kontekst.
Dermed bliver ‘The Social Reckoning’ i højere grad et portræt af frygtindgydende, algoritme-styrede strømninger i vores samtid end et skarpt karakterportræt a la ‘The Social Network’. Hvilket også kan noget.
Det måske mest uhyggelige ved historien genfortalt i ‘The Social Reckoning’ er manglen på ansvarspålæggelse og konsekvenser. For har en reel reckoning, en regnskabets time, egentlig ramt firmaet, der kort efter ‘The Facebook Files’-afsløringerne skiftede navn til Meta?
Zuckerbergs konglomerat er ikke just blevet væltet. Vi kender nu til de sociale medier og deres famøse algoritmers bagsider, men alligevel lader vi dem danne digital ramme for vores sociale liv og virkelighedsopfattelse.
En markant undtagelse fra virkeligheden er den 20-årige kvinde kendt som Kaley, der tidligere i år vandt en retssag mod Meta og Google, hvor hun krævede erstatning for deres platformes afhængighedsskabende teknologi.
Måske dette ikke uvæsentlige brugerperspektiv kunne være omdrejningspunktet for et tredje kapitel, hvis Sorkin om halvandet årti igen vender tilbage til sit Facebook-filmunivers?
Kort sagt:
Som instruktør kan Aaron Sorkin ikke hamle op med David Fincher. Men han viser stadig god form som manuskriptforfatter i den urovækkende opfølger til begges nyklassiker ‘The Social Network’.