Den amerikanske rapper Earl Sweatshirt har netop annonceret sit femte studiealbum med titlen ‘Live Laugh Love’, der udkommer på fredag 22. august. Det skriver Consequence.
Sweatshirt annoncerede albummet i weekenden med et bemærkelsesværdigt listening party i Los Angeles, der ifølge en Instagram-reportage fra Complex havde en mand i en Supreme-kasket til at performe Earl Sweatshirts sange, alt imens rapperen selv ikke var til at få øje på.
Derudover bød eventet på album-tematiske cocktails med navne som ‘Live Whisky’, ‘Laugh Vodka’ og ‘Love Tequila’ samt uddelelse af Zine-magasiner med bidrag fra blandt andre Donald Glover (Childish Gambino), Dave Chappelle og Vince Staples. Complex’ opslag kan ses herunder:
‘Live Laugh Love’ bliver efterfølgeren til Earls Sweatshirts plade ‘Von Dire’ fra 2023, et samarbejde med produceren og dj’en The Alchemist.
Earl Sweatshirt seneste soloplade, ‘Sick!’ fra 2022, modtog fire stjerner af Soundvenues anmelder. »Earl Sweatshirt befinder sig i lidt af en artistisk komfortzone på det corona-inspirerede album ‘Sick!’, men hans fragmenterede observationer er som regel skarpe«, lød det blandt andet.
