CMAT ‘When a Good Man Cries’
Da den irske countrypop-kunstner CMAT for få uger siden gæstede Syd For Solen, var der måske ikke mange, der umiddelbart kendte hendes navn. Men det kom de til.
Faktisk ville det undre, hvis størstedelen af dem, der så hende, ikke siden koncerten har viet deres tid til at stemme dørklokker for at sprede det gode budskab.
På en scene er CMAT nemlig en energieksplosion uden sidestykke. Hudløst ærlig, galgenhumoristisk, glamourøs, dekadent og teatralsk helt ud i ekstremerne er hun nærmest umulig ikke at blive draget af.
Alle disse kvaliteter gør sig gældende på dette højdepunkt fra det nye album ‘Euro-Country’. Med en stemme som et vulkanudbrud, en alvorsfuld, selvransagende tekst, og en legesyg fiol, der ikke lægger skjul på det irske ophav, er det faktisk svært at ønske sig mere.
Blood Orange feat. Eva Tolkin & Ian Isiah ‘Countryside’
Blood Oranges ‘Countryside’ – den sidste singleforløber fra det nye album ‘Essex Honey’ – er sådan en sang, der skyller blidt ind over én som en bølge af vellyd og så trækker sig næsten umærkeligt tilbage.
Den fjerlette dreampop-ballade gæstes af vokalisterne Eva Tolkin og Ian Isiah, men på den bedste måde flyder alle stemmerne sammen til en blød pude af harmonier. Tilbage står kun den sødmefuldt melankolske følelse af savn, der gennemsyrer hver en linje i sangen.
»Did you look outside the window? / Did it make you think of me?«.
Angående Mig ‘Rockstar’
Der er noget ved den klagende slideguitar og de harmonika-klingende ornamenteringer, der næsten får ‘Rockstar Life’ til at minde om country.
Det giver for så vidt meget god mening, for som de bedste countrysangere sætter Angående Mig sig direkte i øjenhøjde med lytteren og deler hudløst og selvudleverende sine helt uforfalskede følelser.
Og på ‘Rockstar’ siger det ikke så lidt.
Hayley Williams ‘Parachute’
Paramore-forsangerens tredje soloalbum har haft en kringlet fødsel. Først uploadede hun de 17 sange til en password-beskyttet hjemmeside uden at arrangere dem i nogen bestemt rækkefølge. Så landede alle sangene på streamningtjenesterne, men som separate singler.
Nu har Hayley Williams langt om længe samlet værket som et officielt album ved navn ’Ego Death at a Bachelorette Party’, der desuden smider et enkelt nyt track oven i hatten. Og det virker til, at hun gemte det bedste til sidst. For ’Parachute’ er en så dybfølt leveret breakup-banger, at det nærmest lyder som om, Williams bearbejder hjertesorgen i realtid.
En sang, der formentlig bare er brænde på bålet for de mange fans, der lige nu frygter, at hun og Paramore-guitarist Taylor York er gået fra hinanden – og hvad det får af konsekvenser for bandet.
Elias Rønnenfelt ‘USA Baby’
Der er noget mystisk og forhekset over ‘USA Baby’, hvor Elias Rønnenfelt over raslende, uheldsvangre rytmer – delvist baseret på et sample fra den malisiske musiker Bassekou Kouyate – synger til en amerikansk udkåren, der er blevet udsat for vold. »In the USA they rip and tear«, lyder det.
I musikvideoen, hvor Rønnenfelt bærer et amerikansk flag som et bandana og vandrer truende rundt med et baseballbat, er uhyggen mildest talt ikke mindre.
Juliana Madrid ‘Telephoning From Safari’
Juliana Madrid har selv fortalt, at ‘Telephoning from Safari’ handler om den grundfølelse af isolation og fremmedgjorthed, der gennemsyrer den digitale tidsalder. »Jeg tror, at flere og flere mennesker ubevidst er indespærret bag deres skærme«, fortæller hun.
Således henviser den i sangen omtalte »safari« nok snarere til søgemaskinen end til guidedede ture i Kenyas nationalparker iført tropehjelm. Sangen er et opkald fra fængslet bag skærmen.
Det er en uhyggelig tanke, der lige skal bundfalde sig. Og som står i skærende kontrast til sangens underskønne, sophisti-poppede produktion og Juliana Madrids drømmende stemme.
Malk de Koijn ‘Publicity’
Ep’en ‘Nummer 5’ er den første nye musik fra Malk De Koijn i intet mindre end 14 år, men de har ikke mistet deres sans for den opfindsomme og velturnerede samfundskommentar.
Det gælder ikke mindst på højdepunktet ‘Publicity’, hvor der bliver kommenteret på alt fra Donald Trump til lokalpolitik. Heldigvis sker det over et detaljerigt boom bap-beat med vinyl scratches og en uimodståelig baslinje, der sikrer, at ‘Publicity’ mest af alt også bare er en banger.
Ivy Be Kind ‘Wanna Be Fire’
En af de mest bemærkelsesværdige ting ved dette højdepunkt fra debut-ep’en ‘Overstimulated Heart’ er måden, Ivy Be Kinds produktion omslutter sangen, nærmest som en scenografi omslutter dramaet i et teaterstykke.
Foran en baggrund af sylespidse trap-beats, postrockede guitarer og syrlige, industrielle synthesizere er hendes stemme oplyst som af en følgespot og minder med sin ekstremt luftige falset en smule om Imogen Heap.
»I guess I’m stuck with me«, synger hun stakåndet og forpint, som om ordene kommer ud gennem tænderne. Det lyder som et sammenbrud.
Gunge ‘Diskosnav’
Selv på de mest befærdede dansegulve kan man nogle gange komme til at se sig omkring og blive en anelse chokeret over den høje procentdel af læber, man har været i nærkontakt med. Men med Gunge som heppekor er det slut med at skamme sig.
»Jeg har diskosnavet hele byen / Så jeg er ikke længere anonym«, lyder det sødt, flirtende og begejstret over omkvædets varme synthesizere, der leder tankerne mod slut-70’ernes naivistiske boogie-musik. »Det er umuligt at stop’ / Holder aldrig op«, lyder det. Og hvorfor skulle man også det?
Oliver Sim ‘Obsession’
Med en kølig, 80’er-minimalistisk synthpop-produktion og lige så kølig, selvironisk humor er The xx’s Oliver Sims ‘Obsession’ unægtelig i sin underspillede charme – og lige så afhængighedsskabende som de cigaretter, han konstant ryger i musikvideoen.
Konceptet er yderst simpelt: Sim er blevet forelsket og sidder fast i overtænkningens maltstrøm.
»I’ve been in my head all day / Thinking on what I did or did not say«, siger han, hvortil vokalisten Katie O’Neill med himmelvendte øjne svarer: »You’re sounding just a touch crazy«. Vi har alle været der.
Mangler du mere ny musik? Så gå på opdagelse i sidste uges Top Tracks.
Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify: