For de fleste vækker emnet om myrdede amerikanske præsidenter straks associationer til Abraham Lincoln og John F. Kennedy.
Men længe før Kennedy blev skudt i Dallas, mødte James A. Garfield, den 20. præsident i landets historie, en lignende skæbne.
Michael Shannon og Matthew Macfadyen står bag roret, når en af USA’s mest opsigtsvækkende politiske mordhistorier bliver bragt til live i en ny miniserie af Netflix ved navn ‘Death by Lightning’.
Se den stjernespækkede trailer her:
Shannon spiller hovedrollen som Garfield, mens ‘Succession’-stjernen Macfadyen spiller Charles J. Guiteau, manden der affyrede det skæbnesvangre skud i 1881.
To måneder senere døde Garfield af sine kvæstelser, som banede vejen for vicepræsident Chester Arthur – her spillet af Nick Offerman.
Traileren tegner et billede af et USA i politisk uro, hvor idealer, magt og besættelse kolliderer – og hvor selv en mands største beundrer i sidste ende drives til mord.
Foruden et imponerende cast er der kompentente folk bag kameraet i form af skaberne David Benioff og D.B. Weiss, bedst kendt for ‘Game of Thrones’, mens Matt Ross (‘Captain Fantastic’) instruerer.
‘Death by Lightning’ får premiere på Netflix den 6. november.
