Der gemmer sig en romantiker bag rapskurken Wicky på det gennemførte debutalbum ’Jeez’

ALBUM. Wicky har allerede præsteret et umanerligt stærkt 2025. Med den vellykkede major label-debut ’Sab til verden’, en overlegen koncert på Roskilde Festival og et udsolgt show i Lille Vega har han markeret sig som en af den danske rapscenes mest spændende navne lige nu.

Han stopper ikke der. Nu sætter han kronen på værket med det kompakte debutalbum ’Jeez’, der holder det høje niveau.

På Roskilde Festival sprang Wicky rammerne for et typisk First Days-show med et overbevisende æstetisk univers og en gennemarbejdet musikproduktion, der var meget mere end bare rap over beats. ’Jeez’ brygger over 30 minutter videre på dette dystre, synthmættede univers, der har amerikanske rage rap-stjerner som Yeat og Playboi Carti som forbilleder.

De 12 sange, hvoraf kun to varer mere end tre minutter, præsenteres som en gennemført helhed snarere end en masse flygtige indtryk. For vi føres igennem det kompakte album med flydende overgange orkestreret på fornem vis af blandt andre producerne Valter, Marko og Mathias Kjeldgaard.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

Åbningsnummeret ’Moon’ indledes for eksempel med svævende synths, strygere og piano, inden omkvædet rammer i et effektfyldt drop med tung bas, tikkende trommer og spruttende synthstrømme.

Og produktionen tager næsten hovedrollen på ’Sab Don’, som eskalerer flere gange i tempo og stemningsleje – fra en autotunet a capella-intro og et tilbagelænet trapbeat med crooner-rap til en uptempo afslutning med en voldsomt hektisk synth-rundgang og højt pitchede stemmesamples.

»Fuck dem alle, jeg’ en menace«, rapper Wicky på ’Sab Don’, der afrunder en attitudefuld åbning med fire rimelig hårdkogte rapnumre, herunder titelnummeret ’Jeez’ og singlen ’Step’. Men herfra åbner den selverklærede trussel faktisk i udpræget grad op for en mere blød og sårbar side.

’Tomrum’ er en dvælende, sangbåren interlude om hovedpersonens uslukkelige tørst efter en anden persons kærlighed. Den fader direkte over i den enkle og catchy synthpopsang ’Ende sådan’, hvor Wicky forsøger at knytte bånd til en udkåren. »Bliv lidt længere / Flyv sammen med mig«, synger han, mere håbefuldt end vanligt.

Melankolikeren Wicky vender dog eftertrykkeligt tilbage. For efter den melodiøse, Travis Scott-klingende datingapp-hymne ’Slide’ lider kærligheden et knæk på ’Mer mer’. Breakup-sangen handler om et jeg, der popper piller for både at »mærke noget« og glemme sine hjertesorger. Samtidig frygter han for konsekvenserne ved sit overforbrug.

»Så mange nætter man er vågnet op med koldsved / Kan ik’ bli’ ved / Jeg har mistet brødre til det life«, crooner Wicky ærligt om stoffernes dødelige bagside.

Når han går direkte fra ’Mer mer’ over til pengehymnen ’La det regn’, indikerer han måske, at de materielle goder og de hårde bars er en slags flugt fra følelserne. At der gemmer sig en såret sjæl og en romantiker bag rapskurken. Wicky føjer et vedkommende lag til sin persona.

Det eneste, man kan savne på ’Jeez’, er nogle flere gæsteartister. Kun sangeren Will kigger forbi på den atmosfæriske albumlukker ’Catwalk’. Tidligere i år har Wickys møder med rapkollegerne Kesi, Icekiid og Merro8 resulteret i virkelig medrivende og festlige bangers, og en lignende fælles rapopvisning eller to ville have løftet ’Jeez’ til nærmest urørlige højder.

Men mon ikke der allerede brygges på flere givtige rapsamarbejder, Wickys produktivitet taget i betragtning.

---

Kort sagt:
Wicky runder sit stærke 2025 af med det gennemarbejdede og kompakte debutalbum ’Jeez’, som brygger videre på rapperens dystre, synthmættede hiphopunivers, men også åbner for en mere sårbar og følsom side. En håndfuld bløde popsange giver indtrykket, at der gemmer sig en såret sjæl og en romantiker bag den attitudefulde rapskurk.