Grammy-showets sødeste øjeblik fandt sted, da Joni Mitchell glemte, at hun havde vundet

Grammy-showets sødeste øjeblik fandt sted, da Joni Mitchell glemte, at hun havde vundet
Joni Mitchell. (Foto: Mark Seliger)

Joni Mitchell vandt årets Grammy for Best Historical Album, men hun skulle lige mindes om det.

Da Joni Mitchell sammen med produceren Patrick Milligan gik på scenen for at modtage prisen, så hun nemlig ud til kortvarigt at være i tvivl om, hvorfor hun egentlig stor der.

»Hvem vandt?«, spurgte hun Milligan efter et øjebliks stilhed, hvorefter hun med ordene »åh, mig?« slog en høj, varm latter op efter at være blevet informeret om, at hun ganske rigtigt havde vundet.

Prisen for Best Historical Album uddeles til ældre indspilninger, der er blevet restaureret og genudgivet. Mitchell vandt prisen for albummet ‘Joni Mitchell Archives – Vol. 4: The Asylum Years (1976–1980)’, som er en del af en længerevarende serie af arkivudgivelser.

Albummet samler demoer, live-optagelser og andre rariteter fra perioden omkring Mitchells hyldede album ‘Hejira’, ‘Don Juan’s Reckless Daughter’ og ‘Mingus’ – album, der blandt andet huskes for deres innovative og eksperimentelle fusion af folk og jazz.

Se det virkelig søde og sjove øjeblik, hvor Mitchell modtager prisen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af