En af Storbritanniens mest hypede rappere kommer til Danmark

En af Storbritanniens mest hypede rappere kommer til Danmark
Fakemink. (Foto: PR)

En af Storbritanniens mest hypede rappere lige nu har kurs København.

Det drejer sig om Fakemink, Londons selverklærede frelser, der netop har annonceret en stor turné under titlen ‘Fakemink: A Terrible Beauty’ med koncerter i Nordamerika, Storbritannien og Europa.

I den forbindelse lægger han vejen forbi Store Vega 26. juni i år.

For nylig annoncerede Fakemink desuden sit næste album, ‘Terrified’, der udkommer i løbet af foråret. Det bliver rapperens første album siden det store gennembrud og siden debuten ‘London’s Saviour’ fra 2023.

Som en slags optakt udgav han i januar ep’en ‘The Boy Who Cried Terrified’, som vi kaldte en af månedens bedste udgivelser.

»Højdepunktet er lukkeren ‘FML’, hvor Fakemink interpolerer Frank Ocean over et knitrende Burial-sample og reflekterer over sin nyfundne stjernestatus«, skrev vi blandt andet i den forbindelse.

Billetsalget til koncerten i Store Vega starter torsdag 26. marts klokken 10.

Fakemink
21. juni 2026
Store Vega
Billetpris: 320 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af