Kid Cudi udgiver ny ep baseret på »vild« skabelsesproces

Kid Cudi udgiver ny ep baseret på »vild« skabelsesproces
Kid Cudi. (Foto: PR)

Kid Cudi har netop udgivet en ep, som blev skabt på ganske atypisk vis, skriver Stereogum.

‘Have U Bn 2 Heaven @ Nite?’ er nemlig resultatet af en livestream-session på Twitch med titlen ‘Someone Cooked Here’, der har stået på i 10 dage op til udgivelsesdagen.

Her har fans kunne følge med i studiet, mens Kid Cudi skabte og indspillede musikken. Undervejs fik han bidrag fra producerne BNYX, Dot da Genius, Heavy Mellow og Eren Cannata.

»Vidste ikke, at I ville få ny musik i år, og se en gang – det er alt sammen til jer«, skriver Kid Cudi i et Instagram-opslag.

»Denne streamingoplevelse har været vild for mig, og jeg er så glad for, at I alle kunne være med og se, hvordan mine sange bliver til. Der er også et bonusnummer på ep’en, som jeg ikke optog på stream, men vi lavede beatet sammen«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kid Cudi udgav senest albummet ‘Free’ i 2025, som endegyldigt afblæste hans tidligere udmeldinger om at ville gå på pension.

Vi får øjensynligt mere ny musik fra Kid Cudis hånd inden længe. For i Instagram-opslaget runder rapperen af med at tease for, at der er »nye vibes på vej« i fremtiden.

Lyt til ‘Have U Bn 2 Heaven @ Nite?’ herunder.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af