Placebo ‘Loud Like Love’

Placebos syvende album byder på flere af de rockdyder, som trioen altid har bevæget sig omkring. Således slår titelnummeret effektivt tonen an med smæk for skillingen. Placebo er tilbage som vi kender dem.

Samme fræsende tempo opretholdes på ‘Purify’ og ‘Scene of the Crime’, som dog er lettere forglemmelige størrelser. Det er nemlig i de afdæmpede momenter, at trioen denne gang trækker point ind på kontoen. ‘A Million Little Pieces’ er storbymelankolsk med rungende mol-akkorder på pianoet, ligesom man på ‘Hold On to Me’ oplever bandet i det neddroslede hjørne med strygere og talende vokal.

Læs anmeldelse: Placebo ‘Battle For the Sun’

Tekstmæssigt er der noget på spil, som når Brian Molko på ‘Too Many Friends’ retter skarp kritik mod online-relationer og de, der henlever tilværelsen på de sociale medier, hvilket fører til »too many friends that I’ll never meet and I’ll never be there for«. ‘Rob the Bank’ fremmaner hidsige statement-lyrics som »Make a joke out of dyslexia / paint a picture of a swastika«.

Det er ligeledes positivt, at den tidligere noget overfladiske frontmand på breakup-sangen ‘Begin the End’ skræller ind til de lag, hvor det gør ondt, og på det fine afslutningsnummer ‘Bosco’ erkender, hvordan alkoholmisbrug truer med at ødelægge hans forhold.

Albummet bryder ingenlunde nyt land og er lyden af et band, som fortsætter ufortrødent i samme gear som hidtil, dog med en evident sårbarhed til følge. Tilhængere af Placebos dramatiske glamrock kan roligt investere i ‘Loud Like Love’.