Benjamin Hav skal spille i Parken

Benjamin Hav skal spille i Parken
Benjamin Hav. (Foto: PR)

Efter de seneste år at have udsolgt Royal Arena ad flere omgange rykker Benjamin Hav & Familien op i en ny liga.

Næste år spiller de deres største koncert til dato, når de »inviterer Danmark til en kæmpe folkefest på landets nationalstadion«, som det lyder i en pressemeddelelse. Koncerten i Parken finder sted 3. juli 2027.

»Jeg er en Østerbro-dreng. Parken Stadion er et sted, jeg er kommet mange gange i mit liv. Det bliver kæmpestort for mig og mit band at træde op på den største scene i Danmark«, udtaler Hav i pressemeddelelsen.

Han lover desuden, at det bliver »den bedste koncert i danmarkshistorien«.

Den tidligere Benal-rapper har de seneste uger kunnet opleves i bedste sendetid på TV 2 som dommer i årets ‘X Factor’. Under fredagens finale blev det Havs deltager Hugo A, der løb med sejren.

Med sig på scenen i Parken har Hav sit trofaste band, Familien, der består af Emil Falk, Birk Nevel, Kristoffer Sjelberg, Bastian Sjelberg, Viggo Jensen, Troels Mørkenborg og Torben Jensen.

Billetsalget til koncerten starter på fredag 17. april klokken 10.00.

Benjamin Hav & Familien
3. juli 2027
Parken
Billetpris: 395-710 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af