Hovedrollen i den populære hospital-dramaserie ’House’, Hugh Laurie, gik forleden direkte i clinch med journalist Jane Murray, som kritiserede serien på X.
’House’ kørte i otte sæsoner fra 2004-2012, men Murray har først nu givet sig i kast med serien, og derfor havde hun en kritik, hun måtte dele med sine følgere.
Hun pointerede den meget repetitive form, hvor Lauries karakter Dr. Gregory House altid kommer frem til en forkert diagnose, der næsten dræber patienten og får ham selv fyret, inden han i sidste øjeblik finder den rigtige diagnose og ikke bliver fyret.
Hun afsluttede med det retoriske spørgsmål: »Otte sæsoner af det her?«.
Kritikken faldt dog ikke i god jord hos Laurie, som farede til tasterne i kommentarfeltet under Murrays tweet og gav sit syn på sagen:
»Tak for din kritik, Janet. Vi prøvede faktisk et par episoder, hvor House fandt den rigtige diagnose i første forsøg, men de varede kun seks minutter. Det var NBC ikke glade for. Så prøvede vi nogle, hvor House slet ikke finder den rigtige, og patienten dør. Det var publikum ikke glade for«.
Thanks for your critique, Janet. We actually tried a couple of episodes where House (Hugh Laurie) (please put the brackets in the right place) gets it right first time, but they were only 6 minutes long. NBC weren’t happy. Then we tried some where House never gets it right and…
— Hugh Laurie (@hughlaurie) June 7, 2026
Han går videre med at liste kunstnere, som har lavet værker, der minder om hinanden.
Han forklarer, at Bach har skrevet ’Goldbergvariationerne’, som er 30 variationer af samme akkordstruktur, mens Frida Kahlo har lavet over 50 selvportrætter, inden han afslutter med et flabet: »Jeg ser frem til din næste bog!«.
Laurie har efterfølgende undskyldt tweetet og forklaret, at han var »en smule fuld og i forvejen sur over noget andet«, ligesom han erkender, at han »åbenbart er en tyndhudet idiot«.
I’m sorry if people have been having a go at you because of my tweet. Not at all the plan. I was very slightly drunk and already upset about something that had nothing to do with you. If it’s any comfort, I got it in the neck too. I’m a thin-skinned twat, apparently, even…
— Hugh Laurie (@hughlaurie) June 8, 2026
