Fem koncerter, du skal opleve i august – som ikke foregår på en festival

Festivalsæsonen fortsætter ufortrødent, men der er også andre spændende koncerter i vente i august. Vi guider til fem af slagsen, du ikke må glip af.
Fem koncerter, du skal opleve i august – som ikke foregår på en festival
Kurt Vile. (Foto: Eleanor Petry)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bonnie ‘Prince’ Billy

13. august, VoxHall + 16. august, DR Koncertsalen

»Sangskriverikonet sigter direkte efter tårekanalerne på den knusende, stryger-ornamenterede ‘They Keep Trying to Find You’«, skrev vi om førstesinglen til Will Oldham aka Bonnie ‘Prince’ Billys seneste album, ‘We Are Together Again’, der udkom i tilbage i marts.

På den måde passer det umiddelbart helt perfekt, at amerikaneren i denne måned gæster Danmarks måske mest højstemte scene, nemlig DR Koncertsalen. Inden da kan han desuden opleves på VoxHall i Aarhus.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Swae Lee

17. august, Poolen + 20. august, Skråen

Swae Lee har en af amerikansk hiphops mest karakteristiske stemmer, der i årenes løb har kunnet høres på alt fra Travis Scotts ‘Astroworld’ til kæmpehittet ‘Sunflower’ fra 2018 med Post Malone.

Læg dertil to soloalbum og selvfølgelig de mange klassikere fra duoen Rae Sremmurd, der også tæller storebroren Slim Jxmmi, og så burde der være rigeligt med velkendte sange til at fylde sætlisten, når amerikaneren i denne måned spiller to danske koncerter i København og Aalborg.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kurt Vile & the Violators

18. august, Store Vega

Kurt Vile begyndte karrieren som guitarist i The War on Drugs, men er for længst blevet et household name i egen ret med sin skæve, psykedeliske slackerrock og evigt tilbagelænede attitude, ikke mindst takket være hovedværket ‘Walkin on a Pretty Haze’ fra 2013.

Hans tiende album udkom i maj og bærer titlen ‘Philadelphia’s Been Good to Me’. Forhåbentlig kan det samme siges om København, når han og bandet The Violaters i denne måned gæster Store Vega.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Joji

21. august, Royal Arena

Mange vil huske Joji for sine grænseløse YouTube-videoer og personaer som Filthy Frank og Pink Guy, men siden da er det lykkedes den japansk-australske sanger og producer at veksle internetberømmelsen til en succesfuld musikkarriere, der senest udmøntede sig i albummet ‘Piss In the Wind’.

Nu gælder det Royal Arena, hvor publikum ifølge en pressemeddelelse kan se frem til »en helt ny produktion skabt som en immersiv oplevelse, der udvider Jojis univers på måder, fans aldrig har set før«. Med som support er amerikanske Tommy Richman, manden bag hittet ‘Million Dollar Baby’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Deafheaven

25. august, Amager Bio

Det var lidt af en overraskelse, da amerikanske Deafheaven med 2021’s polariserende album ‘Infinite Granite’ omfavnede rene vokaler og mere ligefrem shoegaze, men med sidste års eksplosive ‘Lonely People with Power’ var blackgaze-pionererne tilbage, som man kender dem.

Samme år spillede bandet en udsolgt koncert i Pumpehuset, men allerede i denne måned vender Deafheaven altså tilbage til København, når de med Show Me the Body som support indtager Amager Bio.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af