Skepta er klar med første soloalbum i syv år: »Jeg har lagt hele mit fucking hjerte i det her«

Skepta er klar med første soloalbum i syv år: »Jeg har lagt hele mit fucking hjerte i det her«
Skepta på AiaSound i 2025. (Foto: Kevin Thor/Soundvenue)

Skepta har ikke udgivet et soloalbum siden ‘Ignorance is Bliss’ fra 2019. Det laver den britiske grime-legende om på i næste måned.

Han har således netop annonceret sit sjette album, ‘The Fork and Knife’, skriver Complex.

At dømme efter rapperens udmelding, der kommer sammen med et foto fra studiet, bliver det en personlig samling nye sange, hvor han vil »grave dybere« end tidligere og udforske sit ophav som søn af nigerianske migranter.

»At det har taget så lang tid at lave dette album, betyder, at det rummer mange forskellige følelser«, skriver Skepta.

»Det begyndte som en simpel London-fortælling, men bevægede sig så dybere ind i historien om at være barn af en immigrant. Og under den sidste del af arbejdet har jeg læst om det patriarkalske system, som mange af os ubevidst tilslutter os allerede som børn, og jeg tænkte, at jeg kunne bruge min stemme til at hjælpe med at trække bare nogle få af mine følgere ud af patriarkatets bundløse hul«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Han fortsætter: »Jeg har lagt hele mit fucking hjerte i det her album. Det har været en opgave at skabe noget bevidst og eftertænksomt, som samtidig stadig har energi og er helt skruet op«.

Siden Skeptas seneste soloalbum har han udgivet i 2020-albummet ‘Insomnia’ sammen med Chip og Young Adz. Siden da har han været aktuel med en lang række singler gæstevers, foruden et givtigt samarbejde med Fred Again.., med hvem han sidste år udgav ep’en ‘Skepta .. Fred’.

Nu er han igen klar til at være den uforbeholdne hovedperson på ‘The Fork and Knife’, der udkommer 6. november.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af