Arab Strap – ‘End of our pints’ hymner fra Glasgow

“You have no idea where this cock has been”. Således blev stemningen slået an, da Glasgow duoen Arab Strap mandag aften besøgte Lille Vega i København. Ordene spiller med, og en stor rolle, i Arab Straps musik, der forsøger sig i mange retninger. Fra de storslåede ‘end of the pint’ hymner, til forsøg på en simpel form for
elektro-pop.

Som antydet i denne indledning, så er en humor cirklende omkring
kønslivets fiaskoer, et emne Arab Strap gerne udstiller sig selv med.
På Arab Straps plader giver sanger Aidan Moffats autentiske skotske accent og ualmindelige drevne stemme, den ene små-depri fortælling efter den anden. Her møder man mænd i den bedste alder, der ikke længere har flere drømme i behold end aftenens pair of pints og derefter måske to get laid.

Mandag aftens koncert på Vega virkede det dog som om, at fortællingerne var blevet hjemmet i tågen i Glasgows mange pubber. Moffats stemme var så langt nede i lyduniverset, at man blev overrasket, når enkelte ord tydeligt nåede frem til ens ører. Det var ærgeligt, for uden Moffats fortællinger til at krydre koncerten, blev guitarist Malcolm Middletons støjprægede spil, samt det medbragte fem mands store orkester, det der skulle bære koncerten. Og det lykkedes ikke altid for et ellers intens spillende band, der indholdende strygere og trompet, især spillede en lang række flotte
ballader i stil med Tindersticks. Simpelthen fordi Arab Straps sange ikke har den samme melodiske tæft.

Efterhånden som aftenen skred frem og ekstra numrene blev serveret, blev antallet af musikkere på scenen reduceret til duoen alene. Her blev Aidan Moffat omsider rigtigt nærværende og hans ord forstålige. Det klædte musikken, og man begyndte at unde Moffat de mange guldøl, han diskret hentede frem fra jakkelommerne koncerten igennem.

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af