Kings of Leon – ujævn afslutning
Visse onde tunger havde inden Roskilde vrisset om, at Tennessee-drengene i Kings of Leon var en svag booking som afsluttende hovednavn på Orange Scene. Familieforetagendet Followill leverede desværre også en temmelig ujævn afslutningsforestilling, der først blev medrivende for langt inde i koncerten.
Der blev startet drøjt ud med singlehittet ‘Radioactive’, hvor det var tydeligt at høre på Caleb Followills stemme, at Dyrskuepladsen var sidste stop på bandets lange Europaturné. Han lød slidt, og der gik et par numre, før han fik sunget sig varm. Ligeledes blev flere af bandets lige lovlig velfriserede rocksange afsluttet underligt og en smule akavet, som om den interne spilforståelse haltede.
Bandet virkede dog til at være i godt humør, og høflige Caleb ytrede sig gentagende gange om, hvor glimrende publikum var. I det hele taget fremstod både musik og publikum måske lige lovlig høfligt. Det er jo ellers rock’n’roll for fanden, så der må sgu godt lige være lidt at stikke sig på. Men ikke her, hvor selv de forvrængede guitarer lød temmelig pæne og uskyldige.
Cirka en time inde i koncerten skete der så pludselig noget, da familierockerne diskede op med den svamprockede ‘Molly’s Chambers’ fra den otte år gamle debut. Her gyngede drengene glimrende og viste lidt tænder, inden folkefesten afslutningsvis indtræf med skudsikre udgaver af de to monsterhits ‘Use Somebody’ og ‘Sex On Fire’, hvor hele Familien Roskilde sang med af deres lungers fulde kraft og hænderne blev viftet frem og tilbage over hovedet, så man næsten skulle tro, at Kings of Leon havde lånt Thomas Helmigs fanskare.
At Kings of Leon nyder stor popularitet vidnede det talstærke publikum om, men hvis kvartetten havde villet imponere for alvor skulle de have droppet lidt af duksedrengestilen og vist mere frækhed. Det klæder dem nemlig.
Roskilde Festival: Se hele vores dækning