‘Guld’
Den tyske western (ja, sådan noget findes åbnebart) ’Guld’ udspiller sig under guldfeberen anno 1898 i Canada, hvor syv tilfældige tyske immigranter rider af sted for at finde en alternativ rute til guldgravermekkaet Klondike.
Det er get rich or die tryin’, som 50 Cent ville have sagt, for lykkeriddernes dumdristige dødsrute snor sig igennem tusindvis af kilometer med uudforsket vildnis af skov, bjerge, floder, bjørne, myg og ulve. Nok er rejsen jubeloptimistisk, men de syv har intet at tabe og kan hele tiden skimte den gyldne belønning i horisonten, og det driver dem dybere og dybere ind i vildmarken. »Jeg har intet, der er værd at vende tilbage til«, som den blonde heltinde Emily udtrykker det.
Det hele starter ret kedeligt og karikeret med stift leverede replikker og en storyline, der ikke tilbyder mange overraskende godbidder, efter den grundlæggende præmis (en umage flok stævner ud på en farefuld mission) er etableret. Og selvom de episke, canadiske landskaber er vidunderlige, minder filmen til tider mere om en socialrealistisk teateropsætning af ’Lucky Luke’ end en levedygtig og medrivende vildmarksfortælling.
Havde man ligget hjemme på sofaen med filmen på Netflix, var man utvivlsomt zappet væk, men det havde man så sandelig fortrudt. For pludselig tager fanden ved ’Guld’, der eskalerer i et utal af dramatiske og modbydelige twists’n’turns med død, amputation og sindssyge, der én til at knibe øjnene sammen, skutte sig i sædet og dreje hagen mod skulderen. Som de ti små cyklister falder det tyske rejseskab langsomt, men sikkert fra hinanden, og resten af filmen er en barsk fornøjelse – endda med små glimt af underspillet poesi undervejs, som da en mystisk, sort karakter umotiveret vandrer igennem tyskernes lejr som et ondt varsel.
Filmens manuskript er baseret på noter, dagbøger og fotografier fra fortidens virkelige guld-aficionados og kan næppe fylde mere end et par A4-sider. ’Guld’ er en handlingsfilm, ikke en snakkefilm. Det er independent-produktion møder klassisk western-æstetik a la ’Meek’s Cutoff’, ’The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford’ og ’True Grit’.
Og så er det i øvrigt forfriskende at opleve en kvindelig hovedperson, der indeholder traditionelt maskuline kvaliteter som mod, rationalitet og målrettethed. Vi har at gøre med noget så ualmindeligt som en mandefilm med en kvinde i hovedrollen.
Kort sagt:
Efter en sløv start eskalerer den tyske western ’Guld’ i en fascinerende og barsk fortælling om syv dumdristige lykkeridderes jagt på guld og grønne skove i Klondike i 1898. Det er grove løjer at være guldgraver.