‘True Blood’ – sæson 7
Det står skidt til for mennesker, vampyrer og alle andre skabninger i sydstatsflækken Bon Temp. Desværre står det også skidt til for syvende og sidste sæson af HBO’s vampyr-saga, der nok burde have lagt sig selv i graven, da dens bagmand, Allan Ball, skred med udgangen af femte sæson.
Sæson syv starter in-media-res, hvor forrige sæson sluttede: Efter vores vampyrvenner er blevet befriet fra den nazi-agtige koncentrationslejr Van Camp, ånder alt tilsyneladende fred og fordragelighed.
Den godmodige barejer Sam er blevet borgmester og foreslår sammen med Bill, der nu er blevet tv-kendis, at mennesker og vampyrer skal indgå i et såkaldt monogamt vampyr-menneske-forhold, hvor vampyren får lov til at feede på et menneske mod til gengæld at yde det beskyttelse. Bon Temps vampyr-skeptiske indbyggere indvilliger så småt i det kontroversielle forslag, men ved en vampyr-menneske-dating-barbecue dukker en flok zombievampyrer op, og festen ender i et rent blodbad.
For at genetablere freden drager Sookie (Anna Paquin) og co. ud i verden, der på mærkværdig vis har forvandlet sig fra sumpede og sexede Louisiana til en tro kopi af det støvede americana-univers, vi kender fra AMC’s postapokalyptiske zombieserie ’The Walking Dead’. I det hele taget bliver der skævet vel rigeligt til nyere serier og film. Man fornemmer noget Frank Underwood’sk over Sams nye politikerkarriere og Pams rejse til Marrakesh slår i kølvandet på ’Only Lovers Left Alive’ fast, at Marokko åbenbart er et yndet udflugtsmål for aldrende hipstervampyrer.
Den nye sæson virker træt og umotiveret, og adskillige sidehistorier falder til jorden. Andet afsnit indledes for eksempel med en hed sex-scene mellem Alexander Skarsgårds überstud Eric og Ryan Kwantens charmerende bonderøv Jason. Et potentielt frækt twist, men det viser sig at være en drøm, som Jason vågner fra for blot at knalde upåvirket videre med sin irriterende vampyrpigekæreste. Da vi i øvrigt aldrig har fundet ud af, hvordan Eric pludselig er genopstået, efter han brændte op i slutningen af sidste sæson, virker romancen som et påklistret forsøg på at please de mange truebies med hang til blonde mænd og homoerotiske overtoner.
Et flashback til første sæson minder os ellers om, hvor god serien engang var. Med sit indbydende campede cast og sit sexede greb om genren var ’True Blood’ ikke bare en finurlig allegori på LGBT-rettighedskampen. Den var også et friskt og lækkert modstykke til de frigide ’Twilight’-vampyrer. Nu fremstår den desværre som en uengageret omgang soft-porn.
Kort sagt:
Selv inkarnerede truebies vil blive skuffede over ’True Bloods’ syvende sæson. På trods af at der hverken bliver sparet på blod eller bare baller, opnår sidste omgang aldrig det momentum, man havde håbet på, og man sidder tilbage og ærgrer sig over, at det, der engang var så godt, skal ende så skidt.
Læs også: ‘True Blood’-musical er i støbeskeen