‘Togetherness’
Den er ikke for børn, Duplass-brødrenes nye serie. Den er ikke uhyggelig, og den er heller ikke blodig, og selvom der er både sex og nøgenhed, er det heller ikke derfor, HBO-satsningen er en serie for vaskeægte voksne.
’Togetherness’ handler bare om lige præcis mig og min generation. Os, som er i fuld gang med 30’ernes flueben, og som stresser over de bokse, der ikke er vinget af endnu (børn? kærester? karriere?). Og os, som stresser endnu mere over de flueben, der er sat, men som alligevel ikke fik os til at føle os hverken hele eller lykkelige (børn, kærester, karriere). Vi genkender os selv i de fire hovedpersoner.
Dramedyen følger parret Brett (Duplass) og Michelles (Lynskey) helt almindelige småbørnsfamilieliv i L.A. – hun er hjemmegående, han har en juniorstilling i Hollywood, og sammen har de et noget skrantende sexliv. Da Michelles storesøster Tina (Peet) flytter til L.A. i håbet om, at forholdet til douchebag-kæresten faktisk holder, og Bretts bedste ven Alex (Steve Zissis) bliver smidt ud af sin lejlighed, bor de lige pludselig fire voksne mennesker under samme tag. Og lige dér begynder ’Togetherness’.
Det kunne lyde som en sitcom, men det er det ikke. Det er alvor på den måde, tingene bliver i 30’erne, når livet så småt indhenter os, og vi kigger os selv i spejlet og spørger: »Is this it?«
Som da Michelle fortæller søsteren om sit og Bretts triste sexliv og om den faste rækkefølge: Kys på mund, kys på hals, fingre mellem benene og så Brett, der hvisker »get the pillow«. For han vil så nødigt have, at Michelle slår hovedet under akten, men som Michelle siger over brunchen: »I want my fucking head to bang around. Knock me out!«. Hvorefter hun giver sin søn endnu en skefuld mad i højstolen. For man kan snildt diskutere sit sexliv, mens man affodrer afkommet. Også på tv.
Og sådan handler ’Togetherness’ om alt det ingenting, der fylder et gennemsnitligt liv: Desperate, mislykkede forsøg på at tænde gnisten i parforholdet. Sultne blikke efter de fremmede flirts, man endnu ikke har oplevet fra deres tværeste hverdagssider. Pillerier ved alt det alternative, for måske ligger lykken begravet i en kop mushroom-te?
Mens Brett og Michelle forsøger at finde tilbage til essensen i et forhold, der er ude over den første forelskelse, falder Alex for Tina. Men med vigende hårgrænse og en skuespilkarriere, der mest har budt på biroller som den tykke bedsteven og hæmoride(!), lever Alex ikke op til Tinas romantiske ambitioner, selvom de to for seeren virker som skabt for hinanden.
Det hele er så udramatisk. Så ikke-højspændt. Så sandt. For ude i virkeligheden forlader man ikke sin kæreste, blot fordi den søde kaster sit hjerte på bordet. Ude i virkeligheden går man ikke fra hinanden, bare fordi sexlivet skranter lidt, for som en af hovedpersonerne siger: »Do you know what George Harrison’s wife said when I asked her what the secret was to being married so long? Don’t get divorced«. Så enkelt er det.
De fire hovedroller sidder lige i skabet: Fra Duplass’ bløde, besværlige Brett med alle de indre dæmoner til Steve Zissis’ Alex, der er frustrerende opmærksom på sine egne mangler (tiltagende måne og aftagende hage), og Lynskeys Michelle, der er ved at drukne i usexethed, og Peets Tina, der var ubekymret lækker i 20’erne og nu kompenserer for sine rynker med perlemors-lipgloss.
I bittesmå øjeblikke er serien slapstick-sjov. Jeg grinede højt i afsnittet, hvor Michelle læser ’50 Shades of Grey’ og eksperimenterer med at slå Brett bagi, men uforvarende rammer ham i klokkeværket. Men ’Togetherness’ er samtidig lige så alvorlig som efterårets store hit ’Transparent’ og glimt af de sidste par sæsoner af den amerikanske ’The Office’, hvor Pam og Jim kæmper med samme søvndyssende småbørnsfamilieliv og karrierekvaler som Michelle og Brett. Men ’Togetherness’ bevæger sig mere fremad, end genren foreskriver: Samtlige karakterer er et helt andet sted ved sæsonens afslutning, end de er i begyndelsen.
’Togetherness’ er afsindigt rørende, og hvis du kan komme igennem første sæsons otte afsnit uden at 1) græde og 2) grine højt, må du være gjort af et helt, helt andet stof end Brett, Michelle, Tina og Alex. Og mig.
Kort sagt:
’Togetherness’ er en dramedy lige så rørende som ’Transparent’. Sjov, alvorlig og helt igennem genkendelig med fænomenal casting og en ægthed, der går lige i hjertet.
Læs også: Tv-året 2015 – 10 nye serier, vi har tårnhøje forventninger til