‘Better Call Saul’
Fra et trangt baglokale i en skønhedssalon forsøger Saul Goodman at få sin advokatpraksis op at stå. Han tager imod beskikkede sager, som han nervøst forbereder sig på foran toiletspejlet i den lokale retsbygning. Tyveknægte, narkomaner og andet småkriminelt rakkerpak lægger deres skæbner i hans knap så kyndige hænder.
De første to afsnit af ’Better Call Saul’, den meget imødesete spin-off-serie til ’Breaking Bad’, er en klassisk origin story. Vi er tilbage i tiden før Walter White, Jesse Pinkman, Heisenberg, Los Pollos Hermanos, meth-imperiet og fat stacks of mad cheddar.
Frem for hvidvaskning af millioner af dollars tjener Saul til dagen og vejen ved at hustle. Når han ikke hustler i retssalen, hustler han på gaden, som da han udliciterer sit hofsvindelnummer til et ungt brødrepar (et par tændstiktynde kopier af Erlich Bachman fra ’Silicon Valley’).
Desværre ender bondefangeriet ved et uheld med at gå ud over ingen ringere end Tuco Salamancas mor, og pludselig befinder de to brødre og Saul sig midt ude i ørkenen omgivet af gangsters og med et pistolløb for panden. Gode råd er dyre, men heldigvis er Sauls skarpslebne tunge som bekendt guld værd.
’Better Call Saul’ er utroligt svær at blive klog på efter to afsnit. De første ti minutter af første afsnit – hvor vi befinder os i tiden efter handlingen i ’Breaking Bad’ – emmer af Coen’sk mystik og misantropi a la ’The Man Who Wasn’t There’ komplet med sort-hvide billeder. Men hvor lang tid går der, før vi når dertil? Til tiden efter?
Tilblivelsesfortællingen om Saul Goodman er potentielt interessant, men indtil videre også kun dét – potentiale. Psykopatgangsteren Tuco med dræberøjnene, den afdankede advokatmentor Chuck (Michael McKean) og de øvrige biroller er indtil videre ikke meget mere end skitser. Saul er med i alle scener, og Bob Odenkirk er sin figurs fascinationskraft bevidst, men han mangler en klar konflikt, et tydeligt identificérbart drive.
Det kommer højst sandsynligt i de næste afsnit, men man frygter lidt, at han blot skal være stikirenddreng for Tuco og dennes gangstervenner. Og den fortælling skriger ikke ligefrem på at blive fortalt endnu engang.
Kort sagt:
Bob Odenkirk er i sit es som den moralsk anløbne Saul Goodman, men de første par afsnit af ’Better Call Saul’ træder urimeligt meget vande og truer med at kaste sig ud i en klichéfyldt gangsterfortælling.
Anmeldt på baggrund af de to første afsnit.
Lyt til Soundvenue Filmcast: Har en syg høne lagt ‘Mænd og høns’? Lever ‘Better Call Saul’ op til ‘Breaking Bad’?
Læs også: Se Bob Odenkirks triumfer og fiaskoer gennem 20 år som komiker