‘Boyhood’ ryddede bordet ved BAFTA-uddelingen

Award-sæsonen er næsten ved at være afsluttet, og da det britiske filmakademis prisuddeling, BAFTA, løb af stablen i går aftes, fik filmbranchen sidste chance for at støve deres takketaler af, inden det hele kulminerer til Oscar-uddelingen den 22. februar.

Aftenens store vinder blev Richard Linklaters ‘Boyhood’, der både løb med prisen for bedste film, instruktør og bedste kvindelige birolle til Patricia Arquette, mens Oscar-favoritterne Eddie Redmayne (‘Teorien om alting’), Juliane Moore (‘Jeg er stadig Alice’) og J.K Simmons (‘Whiplash’) forventeligt tog priserne hjem for henholdsvis bedste mandlige og kvindelige hovedrolle samt mandlige birolle.

Lidt overraskende tog ‘Birdman’ sin eneste pris hjem for bedste fotograferingen, mens Wes Andersons ‘The Grand Budapest Hotel’, der førte an med 11 nomineringer, tog fem stk. hjem for blandt andet bedste orginale manuskript og soundtrack. Den dansk co-producerede ‘Ida’ vandt for bedste udenlandske film, mens Jack O’Connell fortjent blev udnævnt som rising star.

I weekenden vandt ‘Birdman’ dog den amerikanske instruktørforenings hovedpris, DGA, og den har nu vundet de tre vægtigste fagforbunds priser, hvilket som regel er en klar indikator på en kommende Oscar-vinder. Med BAFTA-sejren er der dog håb endnu for ‘Boyhood’.

Mener du at sidde med svaret på, hvem der vinder Oscar-statuetterne, skal du skynde dig at deltage i vores store Oscar-quiz.

Læs også: Ekspertpanelet: Sådan ender Oscar-ræset 2015

Læs også: Oscar-kommentar: Kan ‘Birdman’ virkelig true ‘Boyhood’?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af