Lady Gaga får stor rolle i prominent, makaber tv-serie

Lady Gaga får stor rolle i prominent, makaber tv-serie

Lady Gaga viste under årets Oscar-fest en overraskende følsom side af sig selv, da hun hyldede Julie Andrews med et højtravende musicalmedley fra ’The Sound of Music’.

Det betyder dog ikke, at den enigmatiske musiker er klar til at lægge sit mørke jeg på køl. Således har FX offentliggjort, at Gaga skal medvirke i femte sæson af antologiserien ’American Horror Story’.

Måske er det ikke så overraskende, at sangerinden skal optræde i en makaber gyserserie, for hun har ofte flirtet med det urovækkende og tabubelagte, ligesom hun har navngivet sine fans ’little monsters’. Derudover har ’American Horror Story’ flere gange budt på sært foruroligende musicalindslag, hvilket blot gør tilføjelsen af Gaga endnu mere indlysende.

Der er endnu ingen konkrete detaljer om musikerens rolle i serien, men ifølge Entertainment Weekly vil hun indtage en bærende rolle i den nye sæson.

Læs også: Her er de største what-the-fuck-øjeblikke fra årets Oscar-fest

Læs også: Must-see highlights fra nattens Oscar-show

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af