Video: Jimmy Fallon samler castet fra sitcom-klassikeren ’Saved by the Bell’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jimmy Fallon ynder at genoplive gamle tv-shows i sit talkshow, ‘The Tonight Show’. Efter at have bragt skuespillerne fra tv-serien ’Full House’ sammen sidste år samlede han i går castet fra sitcom’en ’Saved by the Bell’ – på dansk måske bedst kendt under den fantastiske titel ‘Fede fritimer’ – i en nostalgisk sketch.

Serien blev sendt på NBC fra 1989-93 og blev vist herhjemme på TV3, hvor det var eftermiddagshygge for mange et 90’er-barn, og det er nok særligt, hvis man fik ‘Fede fritimer’ ind med skolemælken, at ovenstående sketch vil vække varme følelser. Man må samtidig nok slå fast, at de fleste af skuespillernes karrierer toppede med serien – bortset fra breakout-star  Tiffani-Amber Thiessen, som fejrede store sejre i en anden ungdomsklassiker, ‘Beverly Hills’.

Fallon tog selv turen tilbage til Bayside High med det oprindelige cast. Se gensynet med ’Saved by the Bell’ ovenfor.

Lyt til Soundvenue Filmcast: Har en syg høne lagt ‘Mænd og høns’? Lever ‘Better Call Saul’ op til ‘Breaking Bad’?

Læs også: Will Ferrell giver den som Beyoncé i lip sync battle mod Jimmy Fallon

Læs også: Se Brad Pitt og Jimmy Fallon i breakdance-duel

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af