Sidste år blev det annonceret, at Jamie Foxx skal spille den levende bokselegende Mike Tyson i en biopic skrevet af Terence Winter, manden bag ’Boardwalk Empire’ og manuskriptet til ’The Wolf of Wall Street’. I den anledning hævdede Foxx, at Martin Scorsese også ville være involveret i projektet, og det viser sig nu at være mere end tomme ord.
I radioshowet ’The Breakfast Club’ på Power 105 fortalte Foxx, at Scorsese skal instruere filmen. Den endnu unangivne biopic bliver i så fald Scorseses første boksefilm siden mesterværket ’Raging Bull’ fra 1980.
Også Jamie Foxx har erfaring fra bokseverdenen, da han spillede Muhammed Alis træner i Michael Manns biopic ’Ali’. Så det er lidt af et drømmehold, der skal levendegøre historien om den gale sværvægter, Mike Tyson – om end den endegyldige bekræftelse på Scorseses indblanding fortsat mangler.
Læs også: Verdens 11 uhyggeligste film ifølge Martin Scorsese