Trailer: Den actionfyldte teaser til ‘Mission Impossible 5’ er landet

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Femte film i ‘Mission Impossible’-serien var oprindeligt sat til at få premiere til juletid i år, men for at undgå konkurrence med den kommende ‘Star Wars: The Force Awakens’, der unægteligt vil dominere billetsalget, har Paramount flyttet premieredatoen til 30. juli – lige i tide til, at filmen i stedet kan blive sommerens store blockbuster.

Og når man ser første lille teaser til ‘Mission Impossible: Rogue Nation’, som varmer op til den officielle trailer, der bliver sluppet i morgen, er der da heller ikke sparet på de sikre blockbusterkort. Tom Cruise, der laver cirkelspark i jakkesæt? Tjek. Unge damer i bikini? Tjek. Kæmpe eksplosioner, hæsblæsende biljagter og en skudduel på motorcykler? Tjek, tjek og tjek.

Udover Tom Cruise i sin faste rolle som Ethan Hunt ses blandt andre Simon Pegg, Alec Baldwin og Jeremy Renner i det actionfyldte spioneventyr, der er instrueret af Tom Cruises efterhånden faste makker, Christopher McQuarrie, der også har stået bag nyere Cruise-actionbrag som ‘Edge of Tomorrow’, ‘Valkyrie’ og ‘Jack Reacher’.

Læs også: Når karakterskuespillere reduceres til knytnæveslag og karatespark

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af