»Look out Scientology, there’s a new ridiculous space opera in town«.
Alt, man behøver at gøre for at latterliggøre Wachowski’ernes pseudofilosofiske sci-fi-flop, ’Jupiter Ascending’, er at referere plottet, men der er ikke desto mindre en vis tilfredsstillelse i at få stavet filmens skavanker ud.
Sigende omdøbt til ’Wachowskis’ Descending’ fremstiller honest traileren den oppustede rumopera som et intetsigende mindfuck, hvis hovedperson, spillet af Mila Kunis, uafladeligt rengør toiletter, når hun ikke reddes af Channing Tatums flyvende ulvemand.
Også Oscar-vinder Eddie Redmayne får læsterlige stryg for sin karikerede vekslen mellem hvisken og råb, inden traileren peger på filmens største mysterium: »Someone paid 175 million dollars for this«.
Mens Lana og Andy Wachowski efterhånden har opbrugt deres chancer som blockbuster-instruktører, får søskendeparret mulighed for at genfinde ‘Matrix’-formen, når deres Netflix-serie ’Sense8’ udkommer den 5. juni.
Læs også: ‘Jupiter Ascending’ / Anmeldelse