Vi ved godt, at det ikke er kosher at ønske andre mennesker en grim skæbne, men i tv-seriernes parallelverden er alt tilladt. Her dør karaktererne alligevel for et godt ord – som regel er det bare de forkerte, der tager billetten.
Det er mere end et år siden, at vi sidst fremhævede de karakterer fra alverdens serier, som fortjente det lange farvel, fordi de var uudholdelige, irriterende eller bare overflødige.
Vi må konstatere, at vores bøn ikke er blevet hørt. Flere af vores særligt udvalgte lever i bedste velgående, mens serier som ’Mad Men’, ’Boardwalk Empire’ og ’The Newsroom’ er stoppet helt, hvilket forekommer at være en lidt drastisk måde at komme problemerne til livs på.
Men nu er det tid til at genbesøge verdens værste tv-karakterer. Der er kommet en hel række nye kandidater til, som det ikke er til at holde ud at være i selskab med. Det er på tide, at de møder manden med tv-leen.
1. Foggy Nelson, ’Daredevil’
Netflix’ ambitiøse superhelteserie om Hell’s Kitchens blinde hævner startede glimrende, men faldt en smule undervejs i den lovlig langstrakte sæson. Én ting var dog konstant gennem fra start til slut: Foggy Nelson var forfærdeligt anstrengende.
Matt Murdochs trofaste universitetsven og partner i det idealistiske advokatfirma er blevet udset rollen som comic relief. Og det er da også tiltrængt med et humoristisk modspil til Matts passive, underspillede facon, når han ikke uddeler tørre tæsk til barske drenge om natten.
Men Foggy rammer ved siden af gang på gang. Han er pengegrisk, men har selvfølgelig hjertet på rette sted. Han er naiv, men forstår i sidste ende mere, end man lige skulle tro. Og han hidser sig gerne op i håbløst overspil fra Elden Henson, der inkarnerer ham. Af en comic relief at være er han forbløffende umorsom, og serien synes åbenlyst, han er mere bøvet charmerende, end han er.
Hvordan skal han dø?
Det er netop blevet offentliggjort, at Jon Bernthal – Shane i ’The Walking Dead’ – skal spille The Punisher i den kommende sæson 2. Det ku’ da være, han lige fik fucket Foggy afsted til de evige tv-marker?
2. Ramsay Bolton, ’Game of Thrones’
Selv den største pacifist og dødsstrafsmodstander oplevede en dybfølt tilfredsstillelse, da Joffrey gik igennem verdens værste bryllup i ’Game of Thrones’. Endelig var vi fri for den hovne, sadistiske teenagesnotunge af en konge.
Men sådan spiller klaveret ikke hos George R.R. Martin. For mens den ene torturpsykopat sagde farvel i starten af sæson fire, fik en anden voldsnyder en større og større rolle i sæson fire og fem. Ramsay forvandlede en mand til et væsen, Theon Greyjoy til Reek, og mens man til at begynde med frydede sig over, at den forræderiske Theon fik som fortjent, gik Ramsay til sagen med så stor vellyst, at man hurtigt var ved at kaste op.
Ramsays forkærlighed for at pille huden af folk og adskillige de mest ømtålelige lemmer fra kroppen hører til det mest bestialske, vi har set i serien, og han er kun blevet belønnet for sin modbydelige indsats: Bastarden Snow blev til en ægte Bolton med Sansa som undertrykt viv.
Når man googler Ramsay Bolton er det første ord, der kommer op ’death’. Han får The White Walkers til at ligne lambi-bløde fårekid og gør Joffrey rangen stridig som de syv kongerigers mest utiltalende stodder. Ondskaben findes.
Hvordan skal han dø?
Lad det være op til Reek.
3. Daya & Bennett, ’Orange Is the New Black’
Det store og spraglede karaktergalleri har alle dage hørt til de største styrker i Netflix’ serie om kvinderne bag Litchfield-fængslets bastante mure. Og det kan vel ikke undgås, at man – med 20-25 sidestillede karakterer – træder ved siden af en gang imellem.
Men når man gør det, må man rette ind og fingere en mere eller mindre troværdig exit – ikke give fejlskuddene endnu mere plads. Den indsatte Daya og fængselsvagten Bennetts forhold har fra start været skærende sukkersødt og gnistforladt. Intrigerne omkring hendes graviditet har føltes inderligt ligegyldige, og Dayas konstante moping ville egenhændigt have slået bunden ud af irritationsbarometeret, hvis det ikke var, fordi Bennetts enerverende enfoldighed allerede havde gjort det.
I den nye, tredje sæson bliver det, uden at afsløre for meget, værre end nogensinde før. Og vi skal såmænd både stå igennem flashbacks, der viser, hvordan Bennett mistede sit ben, og parrets latterligt virkelighedsfjerne argumenter for, at de selv skal opflaske deres kommende barn. Godt nok sidder den ene halvdel af forholdet i fængsel de næste 15 år. Men de er bare åh-så lykkelige…
Hvordan skal de dø?
Okay, skån Darya, hun er trods alt med barn. Bennett kan få D’Angelo-turen fra ’The Wire’.
4. Doug Stamper, ’House of Cards’
Det er trist at måtte inkludere Frank Underwoods tro væbner på denne liste. For han er sådan set en spændende karakter: Intelligent, uforudsigelig, dyster, kompleks og ualmindeligt velspillet af Michael Kelly.
Men vi har fået nok af Doug. Han var jo egentlig død og begravet, men åbenbart kun pø om pø, og i den nyeste sæson distraherede han mere, end han gjorde gavn med sin trættende jagt på sin sidste liability, den tidligere callgirl Rachel.
Mens tingene spidsede til under valgkampen, skulle vi gudhjælpemig se på flirt i fitnesscenteret og en sommerretræte til Sydamerika. Der er håb for, at Doug genfinder formen som Franks skånselsløse højre hånd, men vi tager ingen chancer. Doug er selv blevet en liability for ’House of Cards’. Han må betale prisen.
Hvordan skal han dø?
Noget med hacker-Gavin og hans marsvin Cashew.
5. Marnie Michaels, ’Girls’
Beklager: Vi er nødt at inkludere en enkelt gentagelse fra sidste års liste. Marnie lever stadig i bedste velgående, og hun er mere irriterende end nogensinde før, efter hun har indgået det mest klæbrige kærlighedsforhold i en tv-serie i dette årtusind med den ultimativt fesne singersongwriter Desi.
Deres navlepillende ’jeg elsker dig’/’jeg hader dig’-rutine er værre end at se ’Cats’ opført af en fjerdeklasse på skolen for tonedøve 13-årige, og ikke engang Coldplays Chris Martin formår at se så lidende selvhenført ud, når han synger, som pænpigen Marnie.
Okay, det var da meget sjovt at starte deres fortælling med et relativt grafisk rimjob i den nye sæson, men derfra gik det så også ned af bakke med samme fart som Bill Cosbys karriere. Og det værste af det hele er næsten, at hun tager ellers fine karakterer med sig i faldet, som nu Ray Ploshansky, der af uransagelige årsager synes, hun er det mest betagende i verden.
Hvordan skal hun dø?
Kvælning i cupcake.
6. Bevers, ’Broad City’
Jo jo, Abbis roommates kæreste, der konstant (modsat kæresten) opholder sig i hendes lejlighed, skal være irriterende. Han spiser hendes mad, onanerer i hendes sofa og skider i tilfældige sko.
Men Bevers er bare ikke specielt morsom. John Gemberling er fattigmandens Zach Galafianakis, overvægtig og uden situationsfornemmelse, men han er også (endnu mere) trættende, og hver gang han er på skærmen i serien om slackerpigerne Abbi og Ilana, sætter ’Broad City’ stangen i overgear på den ufede måde. Så hellere Ilanas fuckbuddy Lincoln spillet af suveræne Hannibal Buress.
Bevers bliver menneskeliggjort undervejs, og han viser sig grundlæggende at have hjertet på rette sted. Skal man lade tvivlen komme ham til gode? Nej.
Hvordan skal han dø?
Han kan kløjes i sit falske Galafianakis-skæg.
7. Lucious Lyon, ’Empire’
Her har vi scenariet, der virker mest sandsynligt blandt alle vores dødsønsker. Terrence Howards musikdirektør/rapgeni/gangsterboss i den hyperpopulære soapserie ’Empire’ får i første afsnit konstateret ALS, en stærkt livstruende sclerosesygdom. Og udgangspunktet for intrigerne er således, at han lader sine tre sønner dyste om, hvem der skal overtage imperiet.
Ligesom serien i sig selv både hader og elsker man Lucious Lyon. Han er den narcissistiske patriark, hele dramaet udspiller sig omkring, og han vil derfor være svær at undvære. Men han er også frygteligt irriterende med sit roterende storhedsvanvid og sin bævrende, konstant grådlabile stemme. For slet ikke at tale om hans dundrende homofobi og nedladende syn på kvinder.
Hvordan skal han dø?
Frit valg, men det skal være med samme replik, som han leverer i første afsnit, hvor han selv sætter et andet menneske en pistol for panden: »I let nothing come between a friendship – except a bullit!«.
8. Nelson ’Big Head’ Bighetti, ’Silicon Valley’
Det virkede egentlig, som om HBO-komedieserien havde kørt den mest intetsigende figur i det nørdede drengefællesskab ud på et sidespor: Den inkompetente Big Head fik et ikke-job hos Google-klonen Hooli, fordi det ikke kunne betale sig at fyre ham. Og så kunne han hygge sig dér med begrænset skærmtid.
Men i den nye sæson har den Fætter Højben-heldige Big Head tiltusket sig en større og større rolle, og hver gang han viser sig, bringer han et lidt patetisk menneskeligt konfliktelement til en serie, hvor komikken ellers konstant er i frontlinjen. Det gør næsten ondt at sige det, men ud over at være en ubrugelig nørd er han heller ikke specielt sjov. Han er en downer, for nu at være ærlig.
Hvordan skal han dø?
Han kan nøjes med at blive transmoglyffet til en parallelverden, hvor han skal vælge mellem en rød og en blå pille.
9. Rachel, ’Orphan Black’
Tatiana Maslany spiller syv forskellige roller undervejs i serien om en kvinde, der opdager, at hun har en klon – just, som klonen bliver slået ihjel. Det viser sig, at der findes en hel rækker kvinder med identisk udseende, og Maslany er sublim som både den rå punker Sarah, den lesbiske biolognørd Cosima, forstadshusmoren Alison og den dyriske østeuropæer Helena.
Kun én klon har passeret sidste holdbarhedsdato, den kølige corporate-boss Rachel, der træder i karakter som antagonist over for vores heltinder undervejs. Hendes skulende, konstant mavesure attitude er kun interessant til et vist sted, og det sted er for længst passeret. Som primær bad guy er hun for løst skitseret.
Serien har da også været ualmindeligt tæt på at skille sig af med hende, men en blyant i øjet var åbenbart ikke nok.
Hvordan skal hun dø?
De kunne jo prøve med en kuglepen i tindingen.
10. Alle zombierne, ’The Walking Dead’
»Man kan ikke have en zombie-serie uden zombier«, råber du, mens du får kaffen galt i halsen og alarmerer alle de andre little zombies (hedder ’Walking Dead’-fans ikke det?).
Og ja, det ville da også være lidt af en af en kovending at udrydde præmissen for serien fra jordens overflade, men stranger things have happened, og det kunne måske få hovedforfatterne til at tænke lidt ud af boksen, hvis de ikke kunne forfalde til random zombie-angrebsløsningen hver gang, de havde behov for at puste lidt spænding i de i-ring-kørende herligheder.
Det er alligevel magtkampen mellem menneskene, der er mest spændende, og har man først set vrælende zombier vandre hvileløst rundt i fem-seks sæsoner, har man ligesom været der.
Død over de levende døde. Jeg stemmer for en zombie-fri reboot.
Hvordan skal de dø?
De kan bare forsvinde, lige så pludseligt som de kom. ’The Leftovers’-modellen, med andre ord.