Vi ved det – det er hårdt og brutalt sådan at ønske andres død. Men de er selv uden om det, tv-serierne, for ’House of Cards’ og seriemorderen over dem alle, ’Game of Thrones’, har vænnet os til, at ingen tv-karakterer nødvendigvis lever evigt. Vi er blevet forvænte – og nu stiller vi krav.
For når serierne kan tage livet af figurer, vi så inderligt holder af, kunne de så ikke også gøre det af med dem, som giver os røde knopper, hver gang de træder frem.
Se de 10 karakterer, vi allerhelst så tv-manden med leen snuppe, på de næste sider.
Stannis Baratheon, ’Game of Thrones’
’Game of Thrones’ største udfordring er et cast så omfattende, at man ikke kan huske, hvad halvdelen af dem hedder – og derfor tager sig selv i at sidde at tænke på, hvad Tyrion eller Arya mon går og laver lige nu, mens man følger en skægget mand, der åbenbart også mener, at han fortjener at regere verden.
Den værste af dem alle er Stannis, der som den afdøde konge Robert Baratheons lillebror mener at være den rettelige arving til jerntronen. Og altså, det er jo meningen, at han skal være uden forsonende menneskelige træk, da han mest af alt er prügelknabe for den røde præstinde Melisandre. Men behøver han være så kedelig? Alt er så mørkt og trist omkring Stannis, og det eneste, vi ville savne ved hans død, var hans topseje miniature-trælandkort. Men forhåbentligt kan det finde en mere værdig arvtager.
P.S. Vi var så fristede af også at inkludere Theon på denne liste. Men efter hans kastration og fratagelse af enhver agens vil det næsten være for hårdt, hvis han skal udsættes for flere lidelser.
Læs også: Se den komisk ærlige trailer for ’Game of Thrones’
Læs også: Anmeldelse af ’Game of Thrones’ sæson 4
Pennsatucky, ’Orange Is the New Black’
Indrømmet, Taryn Manning leverer virkelig varen som det ultrareligiøse meth head, der bliver vores bly hovedperson Pipers nemesis i kvindefængslet. For uden en dygtig skuespiller ville man ikke kunne skabe en rolle, der var så irriterende.
Tiffany Doggett, som karakteren egentlig hedder, er besidderisk, udspekuleret, farlig og frelst. En skidt kombination, og selvom vi er spændte på at se, hvordan det går hende i den kommende sæson 2, vil vi ikke savne hende, hvis Piper får bugt med hende på, the prison way.
Læs også: Se traileren til den nye sæson ’Orange Is the New Black’
Megan Draper, ’Mad Men’
Der var dem, der elskede Megans sensuelle ’Zou bisou bisou’-dans under surprise-festen for hendes lidet trofaste mand, Don Draper. Og så var vi nogle, der bare fandt den helt eklatant tåkrummende, hvilket vist også halvvejs var meningen, men alligevel…
Megans kombination af naivitet og overstyret tro på sin egen udstråling har været anstrengende fra det øjeblik, hun blev ansæt som sekretær i reklamebureauet, og det er ikke kun på grund af hendes demonstrative tænder (som serien meget veloplagt jævnligt gør grin med), at vi helt klart er på Team Betty. Hun har (havde) stil!
Læs også: Jon Hamm sviner Bieber og adresserer fokus på hans kønsdele
Læs også: Se 25-årige Jon Hamm blive vraget i dateshow
Rick Grimes, ’The Walking Dead’
»Carl. Caaaaarl. Caaaaaaaarl«.
Åh, hvor er man træt af at høre den søvnberøvede eks-politimand Ricks råb efter hans evigt eventyrlystne søn midt i det postapokalyptiske USA. Rick – hovedpersonen i AMC’s zombieserie – er jo god nok på bunden, men alligevel er han svær rigtigt at holde af.
Måske er det hans irriterende stædige idealisme, måske er det hans konstante skift mellem at ville lede og ikke ville lede, måske er det hans totale mangel på humor. Men Rick udstiller, hvorfor ’The Walking Dead’ aldrig er blevet en fremragende serie: Den har simpelthen manglet dybde i karakterbeskrivelserne, og når selv den dominerende hovedrolle er lidt af en douche, så er det op af bakke.
Marnie, ’Girls’
Allison Williams’ selvcentrerede pænpige har igennem alle tre sæsoner været den mest uudholdelige figur i seriens overflødighedshorn af narcissister. Vi kan ikke afvise, at det er helt bevidst, og at der faktisk gemmer sig en interessant karakterudvikling i Marnie-figuren, som på overfladen er perfekt, men gang på gang lader sit selvbedrag føre hende mod nye skuffelser.
Som med flere af de andre karakterer mødte hun et nyt lavpunkt i den seneste sæson, og det er lige nu svært at se, hvad der dog skal blive af Marnie. Hun er stadig irriterende indbildsk, men vi vil da ikke helt afvise, at vi ville komme til at savne hende, hvis der pludselig gik totalt Amy Whinehouse i hende.
Læs også: Lena Dunham – fra næsemasturbation til politisk magtfaktor
Læs også: Otte tv-forfattere, der kan løse HBO’s kvindeproblem
Hele castet, ’The Newsroom’
Forleden udtalte hovedforfatter Aaron Sorkin sig forbløffende kritisk om sin journalist-serie ’The Newsroom’, der ellers stadig kører. Og man forstår ham godt. For hvor Sorkins sødsuppede idealisme og kvikke dialog var elskelig i ’The West Wing’, fordi serien var fuld af elskelige karakterer, har man lyst til at sende hver enkelt karakter i ’The Newsroom’ ind i ’Game of Thrones’, hvor de ikke ville holde i tre nanosekunder.
Fra Jeff Daniels’ bedrevidende anchor til Alison Piils puttenuttede opkomling, Sam Waterstons butterfly-besudlede kanaldirektør og Dev Patals overspillende tech-geek – ’The Newsroom’ byder simpelthen på en imponerende samling af tv’s mest enerverende typer.
Læs også: Aaron Sorkin siger undskyld for ’The Newsroom’
Edward Meechum, ’House of Cards’
Sideplottet om sikkerhedsvagten, der startede med at fucke op og siden blev en trofast støtte for Underwood-parret, var egentlig udmærket og illustrerede fint Frank og Claires besynderlige kombination af kynisk strategi og hårdnakket loyalitet.
Men, ja, så kom dét der afsnit i sæson 2 – SPOILER ALERT! En vammel trekant i køkkenet, der bare ingen mening gav. Af al den forskruede sex, vi er blevet udsat for i de nyere dramaserier, var det alligevel det værste. Den slags orker vi ikke mere af: Meechum’s gotta go!
Læs også: Anmeldelse af ’House of Cards’ – sæson 2
Læs også: Klar til at diskutere hele ’House of Cards’ sæson 2?
Quinn Perkins, ’Scandal’
Vi må lægge hovedet på blokken og tilstå, at vi ikke har set helt nok af ’Scandal’ til at kunne erklære med sikkerhed, at nytilkommeren på Olivia Popes hold af superjurister ikke kunne være blevet mere overbevisende.
Men hold da op en episk dårlig karakterintroduktion. Quinn er den benovede rookie, der synes, at alt, hvad der foregår på Popes kontor, er helt vildt utroligt. Hun laver ikke meget andet de første afsnit end at måbe, og selv måber man i forbløffelse over, hvor utroværdigt det er, at hun skulle blive headhuntet til verdens skarpeste risk management-team.
Ifølge IMDb er hun stadig med i serien. Det er enten hende eller os.
Læs også: Otte tv-skuespillerinder, der bør slå igennem på film
Gillian Darmody, ’Boardwalk Empire’
Terence Winters gangsterserie har virkelig oppet sig de seneste sæsoner, men det er ikke på grund af hele Darmody-biplottet. Det er ret ubærligt at følge den vampede MILF, som i de første sæsoner har et semi-incestuøst forhold til sin søn og siden muligvis forsøger at fortsætte stilen med sit barnebarn.
Utroværdigt er det, at hun så længe har held med sin kamp for at sikre sin familie magten i Atlantic City, for alt ved hende virker så overlagt og gennemskueligt, at det er svært at forestille sig, nogen skulle hoppe på hendes numre.
SPOILER ALERT OM SENESTE SÆSON.
I det mindste får hun som fortjent i sæson 4, men vi gruer allerede for at skulle følge hendes vej ud af fængslet og måske mod en slags frelse. Nobody cares. Vi stemmer for dødsgangen.
Harry Morgan, ’Dexter’
Der er to mærkelige ting ved at inkludere Dexter Morgans far på denne liste: Dels er ’Dexter’ slut, dels er Harry Morgan jo faktisk død allerede fra afsnit ét.
Men vi kan alligevel ikke lade være. For gennem otte fulde sæsoner har det været voldsomt irriterende at overvære Dexter i illusorisk samtale med sin afdøde far, og hvor ønskede man da bare ofte, at han ville klappe kaje med sine moraliserende pointer, der for det meste primært tjente til at (over)forklare Dexters tanker og bevæggrunde for seeren. Meget uelegant. Hvis man kunne dræbe et genfærd, skulle ’Dexter’ have gjort det for mange år siden.
Læs også: Otte mandlige tv-skuespillere, der fortjener gennembruddet på film