‘House of Cards’ (sæson 2)

‘House of Cards’ (sæson 2)

»Alt, du kan tilbyde mig, er etik, og det er der jo ingen, der vil have«, siger det ene kongresmedlem til det andet i en forhandling, som kun har tabere.

De to herrer slås nemlig i en valgkamp, som den lumske Francis Underwood (Kevin Spacey) i vanlig underspillet stil har orkestreret, så hans egen kandidat kan overtage taburetten som indpisker i kongressen. Hvorfor? Fordi Francis selv er blevet udnævnt til vicepræsident og kun er et enkelt hjertetilfælde fra at være jordens mest magtfulde mand.

’Breaking Bad’ perfektionerede den bombastiske åbning, der fik seerne til at binge hele sæsoner uden at forlade sengen. ’House of Cards’ dyrker en mere træg opbygning, der prioriterer den snigende spænding. Det gør dog intet – man skal blot vænne sig til, at scenerne er længere, klogere og mere komplekse, og at det i stedet er replikkerne, der flyver af sted som projektiler. Den tid, der i sæson 2 bliver brugt på at genetablere universet og de faste spillere, tilgives derfor også hurtigt, for… Ho. Ly. Fuck!

Når først toget forlader perronen, går det i et hæsblæsende tempo med utallige twists and turns. Man overgiver sig hurtigt til Francis’ forskruede logik, hvor de politiske modstandere er naive får, der skal slagtes. Som andre af tidens serier er ’House of Cards’ – særligt her i de første fire afsnit af anden sæson – modbydelig, ond og overraskende. Intet synes helligt. Den slags kunne være forfriskende på dansk tv, hvor hyggen er i højsædet.

Det er en magtfuld, nærmest usårlig Francis Underwood, vi møder i den nye sæson – indtil journalisten Zoe (Kate Mara), som Francis udnyttede på alle tænkelige måder igennem første sæson, får nys om, at kongresmedlemmet Russos død i sæson 1 måske skyldtes foul play.

Den nye omgang starter på den måde som en kamp mellem statsmanden og den fjerde statsmagt, og ’House of Cards’ formår som ingen anden serie at være spændende i et simpelt kryds mellem to sludrende kamphaner iført skræddersyede jakkesæt. Når man så småt begynder at savne variation, svinger historien 180 grader, og man tager sig selv i at udbryde: Det gjorde I bare ikke! Men det gjorde de.

Læs også: Se Amazons fem nye tv-piloter – og læs vores dom

Seriens hovedattraktion er og bliver dog Underwoods kontrapunktiske og nærmest shakespearske dialog, der leveres med sydstatsaccent og glimt i øjet. Gåsehuden rejser sig, når han i vanlig dead pan-stil henvender sig til kameraet og siger: »For os, der kravler mod toppen af fødekæden, er der ingen nåde og kun én regel: Jag eller bliv jagtet. Velkommen tilbage!«


Kort sagt
Kevin Spaceys skruppelløse Francis Underwood er blevet vicepræsident og kommer i gevaldig karambolage med den nævenyttige journalist Zoe i ’House of Cards’, hvis anden sæson er mere ond og overraskende end nogensinde. Her er intet helligt!

Tv-serie. Hovedforfatter: Beau Willimon. Medvirkende: Kevin Spacey, Robin Wright, Kate Mara, Michael Kelly, Sakina Jaffrey, Kristen Connolly, Constance Zimmer. Spilletid: 13 afsnit á 60 min.. Premiere: Aktuel på Netflix
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af