1. Et kontroversielt rimjob
Vi var fire minutter inde i den nye sæson ’Girls’, og Lena Dunham havde allerede fået internettet til at skumme over i en blanding af latter, chok og forargelse.
Anledningen var sæsonens introduktion af Marnie og hendes musikerkæreste Desi i en eksplicit gang røvslikkeri over syv sekunder. Allison Williams måtte efterfølgende forklare medierne, hvordan hun med seriens kostumier havde fundet en løsning, hvor hun blev smurt ind i vanillecreme for at komme til at lugte af kage bagi, og hvordan en kombination af en særlig g-streng og menstruationsbind blev brugt som mellemlæg i en så sindrig konstruktion, at hun ville gøre en forretning ud af det, hvis »mere end én person om året havde brug for det«, som hun sagde.
I den mere alvorlige ende af spektret forklarede producer Jenni Konner, at scenen tjente til at etablere Marnie i sit nye forhold, og mens andre serier for eksempel ville bruge en ny frisure, var dette ’Girls’ måde at gøre tingene på. Hos Lena Dunham selv fornemmede man en særlig fornøjelse i at få pæne Allison Williams til at lægge model til en dedikeret gang motorboating.
Successen for scenen var endegyldigt hjemme, da Jezebel følte sig nødsaget til at nedtone opstyret. Her i 2015 er rimjobs nemlig totalt mainstream, lød argumentet.
Uanset om man fandt scenen infantil eller frisk, slog ’Girls’ fra start af fast, at den stadig har ambitioner om at være den frækkeste pige i klassen.
2. Tad-Dad springer ud af skabet
Optakten har været lang, for allerede i første sæson slog Elijah fast til Hannahs overraskelse og fornægtelse, at hendes far, Tad, naturligvis var homoseksuel.
I første halvdel af fjerde sæson hvirvlede rygterne om, hvorvidt Tad måske var dødeligt syg, indtil han endelig sprang ud af skabet i tredjesidste afsnit, ’Tad & Loreen & Avi & Shanaz’.
Det affødte en lang række akavede, morsomme og sårbare situationer, både mellem Tad og Loreen og mellem Hannah og hendes forældre. Søde, rare og følsomme Tad var rørende i sin tale til Loreen under hendes udnævnelsesmiddag, og hendes hysteriske reaktion var hjerteskærende på en måde, at det bragte mindelser om Todd Solondz og hans mesterværk ’Happiness’.
Også sidste afsnits scene, hvor Loreen tilsvinede sit liv og sin mand i telefonen til Hannah (»you didn’t give your life to a man who ate it all up«), indtil det gik op for os, at han sad lige ved siden af hende, var forrygende orkestreret.
Hannahs forældre har altid spillet en vigtig birolle i ’Girls’, men primært som tålmodige støtter for deres datter. Nu blev deres livskriser udstillet i egen ret, og det var en veloplagt afstikker fra og modsætning til det privilegerede ungdomsliv i New York.
3. Gaby Hoffman i heftig hjemmefødsel
Gaby Hoffman er ikke bange af sig. Hun vendte vrangen ud på sig selv i ’Transparent’, men det siger måske endnu mere om hende, hvor langt hun vil gå for en ganske lille birolle i ’Girls’.
I sæsonafslutningen gik Gaby Hoffman som Adams søster Caroline i idealistisk hippie-hjemmefødsel med bryster og mave væltende rundt i badekaret hos Laird (»I’m not sure self-doula is legal«, bemærker Hannah). Hoffman var selv otte måneder henne, da de optog scenen, og man kunne da heller ikke være i tvivl om, at scenen var skabt uden behov for CGI-effekter.
Jessas koldblodige reaktion var befriende, og skuddet af hendes undervandskig mellem Carolines ben var sublimt. ’Girls’ gik hele vejen i kropslig ublufærdighed, uden at det føltes demonstrativt, og så det på én gang gav stor komisk effekt og bragte karaktererne tættere på hinanden.
4. Verdens mest irriterende par nogensinde
Marnie og Desi er begge frontløbere i VM for de mest selvtilfredse, narcissistiske, patetiske wannabe-kunstnere nogensinde. I parkategorien er de uden sidestykke det mest irriterende par, der nogensinde har sat deres ben i en tv-serie.
Det er utvivlsomt meningen, at den selvindbildske Desi skal tabe kampen om publikums gunst til fordel for den mere jordnære Ray, men problemet er, at også sympatien for Rays forelskelse falder til jorden, fordi den er umulig at forstå. Hvad Ray ser i Marnie som menneske, er svært at begribe, og at serien i sidste afsnit forsøgte at skabe et indfølt øjeblik med Marnie som showcase-sanger og Ray blandt publikum, ramte den ingen følelser rent.
Marnie er en dødkedelig sanger med en irriterende smug udstråling, og det siger meget om Desi, at han er endnu værre. Lad os håbe, Lene Dunham finder det i sig selv til at skrive dem begge to ud.
5. Grænseløse Hannah-lærervikar – uden tungepiercing
Fjerde sæson var samlet set en lidt ujævn størrelse, der startede med Hannah som forfatterspire i Iowa og sluttede med hende som blandt eleverne vellidt lærervikar i New York. Samtidig var det dog nok den sjoveste ombæring siden første sæson takket være en syleskarp dialog og overraskende optrin på stribe.
Fornøjelig var ikke mindst Hannahs venindeskab med sin seje og kloge elev, spillet af Judd Apatows datter Maude, der blottede Hannahs fuldkomne mangel på situationsfornemmelse.
Venindeforholdet sluttede brat og veloplagt på en nålesalon, hvor Cleo fik en venindetungepiercing, og Hannah bailede ud øjeblikkeligt, da det blev hendes tur.
Skoleinspektøren prøvede at belære Hannah om »boundaries«, men som forventet uden held. Hvor tredje sæson dristigt gjorde Hannah til en usympatisk sociopat, bevarede hun dog i denne sæson her sin varme og charme. Selv når hun ledte en sagesløs teenager i fordærv.
6. Episke tirader
’Girls’ har altid excelleret i knusende ærlige svinere, tænk bare på Shoshannas rant mod sine veninder i sommerhusscenen i forrige sæson.
Men denne sæson bød på et endnu højere tiradekoncentrat end normalt, og de var alle mindeværdige. Rays hadefulde udbrud mod Desi i sidste afsnit var suveræn katarsis, lige indtil han blandede Marnie ind i det (se forrige side).
Hannahs hævnakt mod sin læsegruppe i Iowa, hvor hun hudflettede hver enkelt med overraskende klarsyn (samtidig med at hun var helt blind for sine egne fejl), var dejligt politisk ukorrekt. Elijahs opsang til en tårevædet opgivende Marnie efter den kiksede café-optræden var herlig, og Shoshannas filterløse ærlighed i sin første jobsamtale var mindst lige så underholdende.
7. Veloplagte cameos
Forud sæsonen var der gået rygter om cameos til både Taylor Swift og supermodellen Cara Delivingne. Det blev ikke til noget i denne omgang, men mindre kan også gøre det.
Komikeren Marc Maron dukkede op som korrupt lokalpolitiker og antagonist til Rays første bestræbelser på at ændre forholdene i sit lokalområde. Spike Jonze (billedet) var skilsmisseramt pladeboss, der nægtede at lade Marnie twiste hans ord. Og ’SNL’-talentet Aidy Bryant var elskværdig som virksomhedschefen, der med stor begejstring tilbød Shoshanna job i Japan, som hun kendte indgående uden selv at have været der.
Endelig fik vi ’Heroes’- og ’Star Trek’-skuespiller Zachary Quinto som den ustyrligt irriterende videokunstner Ace (hvem fanden render rundt med en tandbørste i mundvigen?), der tenderede til at være en over the top-karikatur.
Det er efterhånden en blåstempling i sig selv at få lov til at være med i ’Girls’ for en kort bemærkning.
8. Ultrapræcis generationssviner
’Girls’ har fra starten slået sig op på at være et generationsportræt, og i perioder har den indfriet det ambitiøse løfte. Den nye sæson satte endnu en gang en tyk streg under seriens styrker og svagheder, blandt andet hvordan Hannah-figuren fortsat så langt er den mest interessante, mens de tre andre piger i kvartetten kæmper mere med at finde fodfæste som troværdige og fængende karakterer.
Selvom fjerde sæson var lettere og varmere i tonen end de to foregående, bød den heldigvis samtidig på nogle af de imponerende præcise diagnoser på en generation, som har gjort Lena Dunham til en central popkulturel figur.
Som da Natasha Lyonne fra ’Orange Is the New Black’ dukker op i første afsnit som datteren til Jessas galleriven Beedie og leverer dette mesterstykke:
»Hver gang jeg møder én, der er fem år yngre end mig selv, er de nogle røvhuller. Var det, fordi I fik at vide for mange gange, at I var specielle, og troede på det? For da min generation og generationerne før os blev kaldt specielle, var vi kloge nok til at vide, at det betød, at vi var dumme. Så vi arbejdede så meget desto hårdere – så vi stoppede med at være dumme«.
9. Hannah bliver (seriøst!) klogere
Hannah har fået masser af erkendelser i løbet af ’Girls’, men meget få selverkendelser. Hun har levet på sit selvbedrag, hvilket har været en central pointe, som blev forstærket endnu engang, da hun i midten af sæsonen med sin terapeut pludselig opdagede, at det var hendes kald at hjælpe andre mennesker. Yeah right – det er Hannah Horvath, vi snakker om!
Alligevel var fjerde sæson nok den, hvor Hannah faktisk udviklede sig mest og formåede at se mest realistisk på sit liv oven på stimen af skuffelser og nederlag. Over for Mimi-Rose erkendte Hannah, at hun forlod Iowa, fordi hun ikke var talentfuld nok, og at der måske venter hende et kedeligt og normalt liv som hendes mor: »Do you think I want to be normal?« spurgte hun retorisk, og dette øjebliks klarsyn klædte hende.
Det fik hende nemlig i sidste ende til at vokse som menneske – se sidste side.
10. Endegyldigt slut for Adam og Hannah?
Det var et chok for både Hannah og os seere, da Adam droppede Hannah og flyttede sammen med Mimi-Rose i en håndevending. Hannahs sammenbrud i afsnit fire var et højdepunkt i sæsonen, fra hendes fake showers i lejligheden til den sørgelige indflytning i et lagerrum, og hun brugte vel dybest set den sidste del af sæsonen på at komme sig over bruddet.
Hører man til dem, der mener, at Adam og Hannah er bestemt for hinanden, var afslutningen på sæsonen derfor svær at sluge. Men det var også sært opløftende, da de to ekskærester afgjorde deres forhold over den nyfødte Jessa-Hannah Bluebell Poem Schlesinger (!). Nu ville Adam have Hannah tilbage, men hun havde indset, at deres forhold var dynamit, og lagde i stedet sine æg i kurven hos en fyr, der forhåbentligt kan bringe stabilitet til hendes liv.
Det, der lignede Hannahs endegyldige farvel til Adam (og hvad vil ’Girls’ nu gøre med ham?), blev måske seriens mest hjerteskærende øjeblik til dato. Efter den deroute, Hannah har befundet sig i gennem størsteparten af de fire sæsoner, forlod vi hende nu i den mest positive forfatning, vi endnu har set hende i.
Læs også: Lena Dunham – fra politisk magtfaktor til næsemasturbation
Læs også: Anmeldelse af ‘Girls’ sæson 4