Video: John Oliver går nådesløst til angreb på Danmark efter løvedissekering

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I skarp konkurrence med FIFA og USA’s kristne televangelister er Danmark så småt ved at udvikle sig til John Olivers yndlingsaversion.

Først blev Prins Henrik voksenmobbet for åben skærm, dernæst fik regeringen og deres ugæstfri annoncer i libanesiske aviser en tur i kødhakkeren, og nu er den så gal igen.

Denne gang kaster ’Last Week Tonight’-værten sig frådende over de danske zoologiske haver, hvis offentlige parteringer af dyr har været til ophidset debat i de internationale medier – først sagen om giraffen Marius, senest Odense Zoos løvedissekering.

John Oliver har ikke meget til overs for metoderne og kritiserer med bidsk sarkasme beslutningen om at lade små børn se til fra sidelinjen. Han afrunder den næsten fire minutter lange rant med en falsk reklame for de danske zoos – og den skorter ikke på døde dyr!

Undervejs navngiver han endvidere Danmark ’Wrong Norway’, ’Different Sweden’ og ’That’s Actually Not Finland’, mens han flere gange gør nar af den danske accent. Alt i alt en bitter pille at sluge, hvis man ejer blot en flig af fædrelandskærlighed – men det er også temmelig morsomt.

Se klippet ovenfor.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af