Overset ‘The Force Awakens’-figur får større rolle i næste ‘Star Wars’-film

Overset ‘The Force Awakens’-figur får større rolle i næste ‘Star Wars’-film

Spoiler alert: Vil man intet vide om ‘Star Wars: The Force Awakens’ eller kommende ‘Star Wars’-film, bør man naturligvis lade sig lede af kraften og føres væk fra denne (dark) side.

»Efter filmen var jeg ærgerlig over, at der ikke var flere scener med Captain Phasma, men det, jeg i virkeligheden var ærgerlig over, var, at filmen var slut, for jeg ville have mere på trods af spilletiden på to timer og et kvarter«, skrev vores anmelder i sin begejstrede tekst om ‘Star Wars: The Force Awakens’.

Nu ser det dog ud til, at han får sit ønske opfyldt i den næste ‘Star Wars’-film, ‘Episode VIII’. Det antyder chefen for produktionsselskabet Lucasfilm, Kathleen Kennedy, i hvert fald over for Los Angeles Times. »Hun er en vigtig karakter, en baddie i ordets bedste betydning«, siger Kennedy til avisen og bekræfter dermed, at Phasma ligesom overskurkene Kylo Ren og Snoke klarede skærene i ‘The Force Awakens’.

‘Chrometrooperen’ Phasma er ‘Star Wars’-universets første kvindelige skurk, men hendes skærmtid er relativt begrænset. Hun bliver spillet af Gwendoline Christie, der har skabt en ikonisk figur ud af Brienne of Tarth i ‘Game of Thrones’, og som vi ved har potentiale til mere, end hun fik lov at til at demonstrere i J.J. Abrams nye rumopera.

Det skal blive spændende at se, hvor skurkagtig hun er i de kommende film. Her er hun som Phasma i ‘The Force Awakens’:

Captain Phasma

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af