Efter tre driftsikre afsnit var der et par af mine alarmlamper, der tændte under aftenens fjerde time af DR’s søndagskrimi ’Bedrag’.
Vi er snart halvvejs, og man måtte godt så småt begynde at kunne ane forbindelseslinjerne mellem fortællingens mange filtrede forgreninger, sådan at de kan mødes og løbe jævnsides på opløbsstrækningen. I stedet fortsatte historien med at knopskyde i alle mulige retninger.
Fra Abu Dhabi gik turen til Fredericia, hvor Claudia blev sat til at amputere en solcellevirksomhed, en brandmæssig dissonans, fra Energreen-konglomeratet. Efterforskningen fik til sidst et gennembrud efter endnu en episode, hvor Alf og Mads Justesen tøffede rundt i ring og elskværdigt gjorde sig umage med at forklare det stadig mere intrikate plot for publikum. Og så fik vi stillet en regulær bandekrig i udsigt.
Meget af det føltes som forhaling og omveje, og med kun seks timer tilbage må Jeppe Gjervig Gram og kompagni gerne indstille GPS’en til en lidt mere direkte rute i de næste par afsnit.
I stedet var det, som om man forsøgte at kompensere ved at spænde stemmeskruen så meget, at strengene var lige ved at sprænge i de enkelte scener. Ulrik Schou knaldede næven gennem glasdøren for øjnene af sine børn, Bimse fik bank (gange to!), de serbiske gangstere truede Nickys søn og kæreste, Thomas Bo Larsen råbte højt og meget, Nicky fik bank af svigerfar, og Thomas Bo Larsen tyllede vodka, ridsede en Jaguar og brød tudbrølende sammen i Alfs arme.
Der blev malet med en tykkere pensel end tidligere (og skruet op for underlægningsmusikken), og det klædte sjældent en serie, der ellers hidtil har udmærket sig ved en mere nøgtern stil.
Ugens Bimse Special Award
Åh, Bimse, Bimse, Bimse…
Jeg tilskrev måske Nicky lidt for egoistiske motiver i sidste uge, da jeg beskyldte ham for at gemme pengene til sig selv. Det viser sig, at han var mere formynderisk end grådig og blot ville forhindre Bimse i at bruge løs og efterlade sig et snavset pengespor. Beskytte Bimse mod hans egen ubesindighed.
Gad vide, hvordan bulen i Bimses kasket synes, at den plan gik? Det var en hård episode for min yndlingsbiltyv, som fik to lag tæsk og måtte sminkes præsentabel af Nickys kæreste (anede man i Bimses stjålne blik kimen til endnu et trekantsdrama?).
Bimse fik desværre ikke mulighed for at tage revanche i aften, men man mærkede en ny ømhed ved karakteren, da han gruede for moderens reaktion på sit forslåede ansigt, og Nicky forbarmede sig over ham og bød ham på middag. Bromance.
Ugens Thomas Bo Larsen doesn’t give a fuck Award
Kristina har sluppet den gamle Thomas Bo Larsen fri med sin affære med den sms-spammende læge David (Lai fucking Yde – selvfølgelig!). Med ét gik Mads Justesen fra logrende munter father of the year til brutal brøleabe, og så gad betjenten ellers ikke mere pis og gav sig til at overfuse en departementschef fra Energiministeriet, før han stangvissen ridsede Davids blærerøvsbil og lod sit eget, mindre prangende eksemplar overnatte ved siden af.
Seriens hovedrolle er blevet noget grovere i konturerne de seneste par afsnit, hvor han har været overdrevent fidel på hjemmefronten og grænsende til det parodiske på arbejdspladsen. Det blev ikke bedre her til aften.
Ugens elendige forælder: Claudia
Nicky kunne vel dårligt gøre for det i denne uge, og selvom Mads lignede en hustyran, da han eksploderede for øjnene af sine børn, så havde han trods alt sine grunde.
Til gengæld var det ikke så smooth af Claudia at insistere på at få Bertram over for så at blive kaldt på opgave i Fredericia, hvor hun parkerede sønnen hos den søde ældre dame Grethe, samtidig med at hun meddelte dennes chef, at Grethe og alle de andre medarbejdere skulle sættes på gaden.
Undervejs forsøgte hun at bonde med sønnen over en næringsrig burger og en madkamp, men det var too little, too late, og til sidst havde Bertram fået nok.
Ugens iskolde skiderik: Alf
Hvem skulle have troet det?
Thomas Hwan er en mager fyr, og der har heller ikke været meget kød på hans Alf-rolle indtil nu, men i aften blev der gjort mere ved Mads Justesens sidekick, som trodsede sin makker, da han gik for vidt, og leverede en dejligt tør replik i slutscenen, efter at Mads havde ridset Jaguaren.»Det er jo skide smart, når din egen bil holder lige der«.
Højdepunktet var dog hans Tinder-afhøring af Charlotte Muncks journalist Mia, som tydeligvis troede, at hun skulle på en second date – og måske troede hun et kort øjeblik, at Alf ville foreslå en kinky trekant med Mads? Men ak, Alf skulle bare bruge informationer, og til sidst fik han lige vist, hvor meget respekt han havde for hende: »Nu er vi jo ikke journalister – vi er politiet«, kom det højrumpet. Det kostede en velfortjent lussing, men hermed lidt oprejsning.
Læs også: Bedrag afsnit 3 – vurdering og opsummering
Læs også: Anmeldelse af ‘Bedrag’, afsnit 1 og 2