George Miller vil ikke instruere flere ’Mad Max’-film

Først sagde George Miller, at han havde manuskripter til to efterfølgere til den stærkt succesfulde ’Mad Max: Fury Road’ og også en mulig spin-off idé til Charlize Therons fandenivoldske heltinde Furiosa.

Senere på året afviste han en Furiosa-spinoff, og nu kommer endnu en skuffende nyhed: George Miller vil ikke instruere flere ’Mad Max’-film.

Undskyldningerne lyder lidt ærgerlige, men er samtidig forståelige, nu når instruktøren har nået de 70. Han fortæller til Page Six: »Jeg har skudt i Australien på en mark af vilde blomster og flad, rød jord, hvor det regnede tungt i evigheder. Vi var nødt til at vente 18 måneder, og hver tur tilbage til USA tog 27 timer. De ‘Mad Max’-film tager for evigt. Jeg vil ikke lave dem mere«.

Alt håb er dog ikke ude. Miller er ikke afvisende over for, at en anden kan overtage teten som instruktør på ’Mad Max’-franchisen. Det er ligesom bare ikke rigtigt det samme.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af