‘Animals’

New York myldrer af liv. De menneskelige beboere er bare toppen af isbjerget. Fra duerne på frihedsgudinden til rotterne i undergrunden udfolder talløse små og store skæbner sig dagligt i byen. Men hvad går gennem dyrenes hoveder, mens de skraber sammen til dagen og vejen? HBO’s nye animationsserie giver et humoristisk bud på svaret.

Over ti afsnit følger vi blandt mange andre rotten Phil, der tager tøj på og sætter en ny trend i New Yorks undergrund. Vi møder de forkælede overklassekatte Phil og Mike, der får uventet besøg af en gadekat med skumle hensigter. Og vi render ind i hunden Phil, der desperat forsøger at flygte fra en Alcatraz-agtig hundepark, før de indsattes alfahun river ham i stumper og stykker.

Alle hovedfigurerne hedder Phil og Mike, for det gør seriens skabere og primære stemmeskuespillere også – Phil Matarese og Mike Luciano. Sammen skabte de piloten til ’Animals’ for deres egne penge, før HBO sprang til og købte en hel sæson med brødrene Mark og Jay Duplass som producere. Det var den måske største succeshistorie på sidste års udgave af indie-filmfestivalen Sundance.

Det er ellers ikke en serie, som gør noget særligt stærkt førstehåndsindtryk. De semirealistiske karakterdesigns og miljøer savner flair og personlighed, og animationen får ’South Park’ til at ligne en Pixar-produktion. Ikke engang mundbevægelser kunne der blive plads til i budgettet, hvilket i øvrigt er distraherende i situationer, hvor det ikke er selvindlysende, hvem der taler hvornår.

Alt er med andre ord overladt til manuskriptet og stemmeskuespillerne. Og ’Animals’ kommer skævt fra start i sit første afsnit, hvor et udslidt scenarie – akavet jomfru forsøger desperat at få noget på den dumme – ikke hjælpes stort af at udspille sig blandt rotter. Dialogen fremstår sparsomt redigeret og forudsigelig: Selvfølgelig lyver jomfruen om sin jomfruelighed, selvfølgelig bliver han tvunget til svedende og stammende at forklare sig foran mere erfarne fæller. Det er set før og bedre.

Afsnittet har sine øjeblikke i de sekvenser, hvor det leger med implikationerne af rotters promiskuøse sexliv og rotteungers kometagtige modning, men det havde klædt Matarese og Luciano at vride komik ud af virkeligheden, som den er, i stedet for at fortegne den helt ekstremt.

Seriens andet afsnit sætter fokus på en due, der udfordres til at flyve om kap af en toptrænet alfahan og forsøger at kompensere for sin ringe kondi med steroider. Humoren er mestendels anstrengt finurlig. Til gengæld er der en ret charmerende sidehistorie om to larver, hvis venskab vendes på hovedet, da den ene springer ud som sommerfugl.

Larverne viser sig at være et tegn på bedre tider, for herfra går det støt fremad. Afsnit tre er dels et skægt karakterstudie af to psykopatkatte med et overraskende twist undervejs, dels et take på ’Den grimme ælling’ med en fuldvoksen gase i hovedrollen. Fireren er en morsom ’The Shawshank Redemption’-inspireret fængselsfortælling, og femmeren er ’The Social Network’, bare med rotter og mode.

Selv når den er bedst, er ’Animals’ ikke ligefrem helstøbt. Mange af de små indskudte sekvenser – med fladlus, natsværmere og politiheste i hovedrollerne – er i bedste fald kuriøse. Den fortløbende fortælling om en korrupt politiker, som tråder serien sammen, er hverken sjov eller rigtig interessant. Og animationen er og bliver fæl.

Men efter en usikker start hæver serien trods alt niveauet så meget, at man forstår, hvorfor HBO hev tegnebogen frem og dækkede seriens spinkle budget. Matarese og Lucianos humoristiske univers står klarere aftegnet, jo flere afsnit man ser, men selv da kræver det ikke mere end et besøg fra en garvet komedienne som den vidunderlige Chelsea Peretti (’Brooklyn Nine-Nine’) at sætte duoens evner i relief.

De har stadig en del at lære – også som stemmeskuespillere.

---

Kort sagt:
HBOs nye animationsserie er grim som arvesynden og lidt for ofte usjov. Men den er langt fra uden lyspunkter. Prøv at starte med afsnit 4, og kan du lide det, så sæt resten af serien til livs. Men vær forberedt på at tage det sure med det søde …

Anmeldelsen er baseret på de fem første afsnit.