Se traileren til ‘Daredevil’ sæson 2 – med Elektra og The Punisher

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Anden sæson af ‘Daredevil’ får premiere den 18. marts, men utålmodige fans kan allerede nu få et indblik i Matt Murdocks (Charlie Cox) udfordringer i den kommende sæson. Netflix har nemlig offentliggjort en lang trailer, hvor vi ser Jon Bernthal (‘The Walking Dead’, ‘The Wolf of Wall Street’) portrættere The Punisher, der — som den vigilante han er — påtager sig opgaven at rydde op i Hell’s Kitchen ved at nakke kriminelle.

Daredevil er selvsagt ikke fan af The Punishers metoder, og de to kommer hurtigt på kant med hinanden. Castingen af Bernthal som The Punisher tegner til at blive en rigtig god idé, særligt på grund af Bernthals evne til at portrættere kyniske karakterer, der ikke er bange for at tage sagerne i egen hånd, som vi også så i ‘The Walking Dead’.

Første sæson refererede til Murdocks ekskæreste, Elektra Natchios, men vi fik hende aldrig at se. Det bliver der lavet om på nu, men mere får vi ikke at vide om Elektra i den første trailer.

I øvrigt teaser traileren for endnu en trailer i næste uge. Så det.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af