Fortiden spøger foruroligende i traileren til ‘Bloodline’ sæson 2

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Har man ikke set ‘Bloodline’ sæson 1, bør man betræde følgende tekst varsomt.

At Ben Mendelsohns sorte får af en bror i familien Rayburn ville blive dræbt, vidste vi allerede tidligt i første sæson af Netflix’ familiedrama ‘Bloodline’, der flittigt gjorde brug af flashforwards og flashbacks i sin fortælling om hemmeligheder og løgne i en priviligeret familie i paradisiske omgivelser i Key West.

Snart vender serien tilbage med sæson 2, og den første trailer indikerer, at brodermordet absolut ikke er gået i glemslen. Det ser ud til, at Mendelsohn vender tilbage i serien som Kyle Chandlers fantasi (ligesom deres afdøde søster jævnligt blev set af Mendelsohns Danny i første sæson), og at Chandlers John er plaget af skyld. Samtidig dukker Mendelsohns fortabte søn op og forlanger svar, og i det hele taget ser det ud til, at brødrene Rayburn lever under en faretruende risiko for at blive afsløret.

‘Bloodline’ var i første sæson en blanding af familie- og crimedrama, og det ser ud til, at tingene i sidstnævnte afdeling spidser til i opfølgeren, der får premiere på Netflix 27. maj.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af