HBO forlænger ‘Veep’ og ‘Silicon Valley’ med nye sæsoner – syvende sæson af ‘Game of Thrones’ bekræftet

HBO forlænger ‘Veep’ og ‘Silicon Valley’ med nye sæsoner – syvende sæson af ‘Game of Thrones’ bekræftet

På søndag er der sæsonpremiere på tre af HBO’s stærkeste serier – ‘Veep’, ‘Silicon Valley’ og naturligvis ‘Game of Thrones’ – og i den anledning har kabelstationen annonceret, at alle tre serier får forlænget levetid.

I 2017 vil HBO således blænde op for sjette sæson af Julia Louis-Dreyfus’ politiske komedieserie ‘Veep’, imens Richard og co. får lov at nørde videre i en fjerde sæson af ‘Silicon Valley’.

Omvendt er det lidt en ikke-nyhed, at ‘Game of Thrones’ får en syvende sæson – mere interessant er det, hvordan denne syvende sæson vil blive udformet, og om den bliver seriens sidste. I sidste uge gav seriens hovedforfattere, David Benioff og D.B. Weiss, udtryk for, at de vil foretrække kun at lave 13 episoder til fordelt over to korte sæsoner, efter at den aktuelle sjette sæson er løbet over skærmen.

Læs også: Stream-amok i april: Luksusprostitution, verdensklassegrin og sandheden om Jon Snow

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af