Årets mest uimodståelige ørehænger? ‘Space Pants’!
Peter Dinklage var i weekenden gæstevært for ‘Saturday Night Live’, og højdepunktet var en perfekt absurdistisk sketch, der startede som et arketypisk mafiamøde med trusler, skyldnere og store macho-egoer. Hurtigt blev den tilspidsede gangstersituation dog undermineret af sangeren Jonathan Comets aka Peter Dinklage med Sia-paryk, 80’er-dance-moves og altså hittet ‘Space Pants’, som gangsterbosserne fatter større og større interesse for.
Hæng på til slutningen (well, man kan ikke lade være…), for der dukker Gwen Stefani op og giver en ekstra dimension til sangen om Dinklages rumbukser.
Dinklage medvirkede også som nøgendeltager i reality-spoofen ‘Naked & Afraid: Celebrity Edition’ – se herunder.