Margot Robbies ‘Suicide Squad’-karakter får sin egen film

Margot Robbies ‘Suicide Squad’-karakter får sin egen film

Det er kun få uger siden, at rygterne begyndte at svirre om Warner Bros. og DC Comics bekymringer for fremtiden, efter ‘Batman v Superman’ blev en fiasko, og ‘Aquaman’ og ‘The Flash’-instruktørerne begyndte at forlade den synkende skude.

Måske er det netop derfor, at Warner Bros. så prompte har besluttet sig for at basere en spinoff på Margot Robbies Harley Quinn. Robbie, der spiller Quinn i den kommende ‘Suicide Squad’, er ifølge The Hollywood Reporter selv motoren bag projektet og har hyret en kvindelig manuskriptforfatter til at forfatte spin-offen, som hun præsenterede for Warner Bros.

Hvem Harley Quinn, der engang mest var kendt for at være Jokerens kæreste, skal spille over for, vil ingen kommentere på, men gættene lyder på blandt andet Batgirl og Birds of Prey. Andre potentielle kandidater fra DC’s kvindekartotek kunne være Poison Ivy, Bumblebee og Katana, der bliver spillet af Tatsu Yamashiro i ‘Suicide Squad’.

En film med så stærke kvindelig kræfter foran og bag kameraet synes som et forfriskende pust i et mandsdomineret superhelteunivers, hvor kvinderne som regel er hjælpere frem for hovedroller.

‘Suicide Squad’ får premiere den 11. august.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af