‘Teenage Mutant Ninja Turtles 2’: Skildpadde-actionbasker er forfriskende fjollet
I en tid, hvor superheltefilm helst skal være så mørke, dystre og komplekse som overhovedet muligt, er Michael Bays actionficerede udgave af de fire pizza-elskende mutantpadder fra Teenage Muntant Ninja Turtles dejligt befriende!
Selvom the heroes in a half shell egentlig startede som blodig tegneseriesatire, er det mest de fjollede børnevenlige udgaver fra 80’er-tegnefilmene og liveaction-spillefilmen fra 1990, der har vundet indpas i populærkulturen – og det er heldigvis også den tone, som den nye ’Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows’ lægger sig tæt op ad. Kitschet lowbrow-kultur når det er allerbedst!
Den nye film kan dog ikke helt fravriste sig den moderne superheltegenres formulariske greb, hvor det helst skal være større og vildere – og vi får da både et monstrøst klimaks og hele seks (!) nye karakterer.
En af disse er den gale professor, Baxter Stockman (Tyler Perry), der hjælper skildpaddernes ærkefjende, ninjaen Schredder (Brian Tee), med at flygte fra fængslet. I jagten på verdensherredømmet vil de åbne en portal til en anden parallel-verden, så den slimede superskurk, alien-hjernen Kraang (Brad Garrett), kan overtage jorden!
Men heldigvis er hjælpen nær. De fire ninja-padder Leonardo, Donatello, Michelangelo og Raphael er nemlig, trods interne uenigheder, klar til at tage kampen op – og de allierer sig på ny med journalisten April O’Neil (Megan Fox) og cop-turned-vigilante-fyren Casey Jones (Stephen Amell).
Logikken er ikke-eksisterende, plothullerne på størrelse med Michael Bays pengepung, skurkene en tand for wacky til virkelig at være skræmmende, karakterudvikling en by i Rusland, og det store ensemble er i højere grad et vink til trofaste og nostalgiske Turtles-fans end egentlige aktiver i fortællingen.
Ikke desto mindre er ’Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows’ milevidt bedre end den sin jævne forgænger fra 2014. Det skyldes især, at man her virkelig tør omfavne sit farverige ophav, og Michelangelos cheesy one-liners og en selvbevidst fjollet Cowabunga-ånd giver en forfriskende kant som modpol til Batman og Supermans konkurrence i surmuleri.
Især de to goofy håndlangere, vildsvine- og næsehornsmutanterne Bebop og Rocksteady (Gary Anthony Williams & Stephen Farrelly), er et herligt bekendtskab. Og Will Arnett er yderst veloplagt som den selvfede Vernon ’The Falcon’ Fenwick, der er blevet New Yorks helt, efter han har taget æren for skildpaddernes fangst af Shredder i den første film. Megan Fox har stadig ikke har lært at spille skuespil, men hun har dog enkelte herlige selvironiske øjeblikke, som da hun i slowmotion skifter til skolepige-uniform.
Hvad ’Teenage Muntant Ninja Turtles: Out of the Shadows’ ikke har i intellekt, har den til gengæld i attitude og charme.
Kort sagt:
Den nye Turtles-film er befriende fjollet – og med masser af nye karakterer, nostalgi, toptunet action og cheesy-humor kan man sagtens se igennem fingre med filmens mildt sagt haltende manuskript.