Efter dårligt billetsalg: ’Ghostbusters’-toer hænger i en tynd tråd

Efter dårligt billetsalg: ’Ghostbusters’-toer hænger i en tynd tråd

I en tid, hvor det er nærmere reglen end undtagelsen, at en high concept-film får en opfølger, lader det nu til, at ’Ghostbusters’, der fik premiere i de danske biografer i sidste uge, ikke bliver en af dem.

Filmen er et reboot af en originalen fra 1984, og de kvindelige hovedrolleindehavere Kristen Wiig, Kate McKinnon, Melissa McCarthy og Leslie Jones har skrevet under en kontrakt, der løber to film mere.

Men ifølge The Hollywood Reporter står filmselskabet bag ’Ghostbusters’, Sony, til at tabe 70 millioner dollars på filmen, der skal indspille 300 millioner dollars for bare at tjene sig selv hjem. Filmen havde 7. august indtjent lige 180 millioner dollars, så der er lang vej igen, før det kan svare sig med en toer.

De vigtigste uger for indtjening er for en film er de første to-tre uger, og ’Ghostbusters’ har gået i de amerikanske biografer siden midten af juli, så nu vil Sony efter sigende i stedet satse på en animeret udgave af ’Ghostbusters’, der skal ramme biograferne i 2019, samt en animeret tv-serie med titlen ’Ghostbusters: Ecto Force’.

Filmen fik pæne ord med på vejen af vores anmelder og kan ses i de danske biografer nu.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af