Da den nye stærke mand hos HBO, Casey Bloys, i weekenden blev interviewet i forbindelse med en spørgesession, bankede han endnu et søm i den kiste, hvor tredje sæson af ’True Detective’ synes at ligge og sygne mere og mere hen.
Han fortalte nemlig, at seriens skaber, Nic Pizzolatto, ikke har nogen ideer til en tredje sæson af serien, og at han i øvrigt har travlt med andre projekter. Det skriver LA Times.
»Vi er åbne over for, at en anden skriver den med Nic som supervisor. Det er et værdifuldt franchise for os… Den er ikke død. Jeg ved bare ikke, om vi har den rigtige ide til en tredje sæson endnu«, sagde han.
Første sæson af ’True Detective’ var en kunstnerisk åbenbaring, men anden sæson blev sablet ned af både anmeldere og publikum. Siden da har det været tvivlsomt, om der ville komme flere afsnit af antologiserien, men med denne seneste udmelding tyder meget altså nu på, at det ikke bliver tilfældet.
Læs også: Alt, hvad der galt med ‘True Detective’ sæson 2