Stephen Colbert fortsætter trods advokattrusler: Genbruger fra sit gamle show

Advokater fra Stephen Colberts tidligere arbejdsplads, Comedy Central, er sure på Stephen Colbert, der står på sin ret til bruge elementer fra sit gamle show. Få historien, der udspiller sig direkte på skærmen, om Colberts subtile kamp.

Præsidentvalgkampen i USA kører for tiden for fulde omdrejninger, og det har fået Stephen Colbert, der er vært på ’The Late Show’, til at genoplive den karakter, der gjorde ham berømt: Den fiktive, stærkt højreorienterede og uoplyste politiske kommentator Stephen Colbert, der var vært for ’The Colbert Report’.

Det skete første gang i midten af sidste måned, da den virkelige Stephen Colbert bad sin fiktive navnebror – en rolle han ellers havde droppet, da han blev fik værtsjobbet på ’The Late Show’ efter David Letterman – om at hjælpe med at forklare Donald Trumps succes. Det gjorde han blandt andet ved at genbruge et indslag ved navn ’the word’ fra ’The Colbert Report’.

For en kort stund var ’The Late Show’ på CBS altså fuldstændigt ugenkendeligt fra ’The Colbert Report’ fra Comedy Central, selvom dette show egentligt var lukket.

Se de to forrygende videoer herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Identiske tvillingefætre

Det fik dog hans tidligere arbejdsgiver, Comedy Central, og ikke mindst deres advokater op af stolene. På samme aften efter udsendelsen henvendte de sig til CBS, der sender ’The Late Show’, og skrev, at karakteren Stephen Colbert er Comedy Centrals intellektuelle ejendom.

Den virkelige Colbert svarede kækt, at han ikke anså karakteren for at være intellektuel, men at han måtte bøje sig. ”Advokaterne har talt. Jeg kan ikke med rimelighed argumentere for, at jeg ejer mit eget ansigt og navn”.

Den fiktive karakter Stephen Colbert har ikke siden været tilbage på ’The Late Show’, men det har en ny karakter med det samme navn til gengæld. Colbert introducerede som modsvar den identiske tvillingefætter Stephen Colbert, som han interviewede og viste sig at være mindst lige så patriotisk som sin… nå ja, identiske tvillingefætter.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fra word til werd

Som yderligere genmæle til at den virkelige Stephen Colbert ikke længere må optræde som sin tidligere karakter, har han skruet kraftigt op for brugen af ’The Word’, som var et de mest populære indslag i ’The Colbert Report’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Som en subtil langemand til sin tidligere arbejdsgiver har Colbert omdøbt indslaget, hvor Colbert i en split screen forklarer betydningen af ofte selvopfundne ord, fra ’The Word’ til ’The Werd’.

De sure miner fra Comedy Central blev formentlig ikke mindre af, at Colbert desuden har gjort flittigt brug af komediekanalens tidligere guldkalv Jon Stewart, der forlod Comedy Central sidste år trods mange forsøg på at få ham til fortsætte sit show ’The Daily Show’, men som Colbert altså har haft stort held med at lokke ud af hans midlertidige pension.

Læs også: Jon Steward smider Stephen Colbert væk fra værtsstolen – går til angreb på Trump i arrigt indslag

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af