Om kun tre dage gør ‘Luke Cage’ sin entré på Netflix, og i den anledning er der kommet en ny trailer, som heldigvis ser vældig mere lovende ud end den forrige, der satte mere fokus på den selvmedlidende Cage, som bare ville være normal og ansvarsfri – et cirkus, vi allerede har være igennem med ‘Jessica Jones’.
Den nye trailer giver udtryk for et øget fokus på den hårdtslående side af den tidligere straffefange, Luke Cage, der har fået superkræfter efter et ubehageligt videnskabeligt forsøg. Cage når kun akkurat at tvinge et »jeg vil ikke være forskellig fra alle andre« ind, før den basstunge hiphop tager over med veltimede bøllebank.
Luke Cage optrådte også i Netflix-serien ‘Jessica Jones’ som titelrollens love interest. Cage, Jones, Daredevil og Iron Fist – som stadig afventer premieredato på sin Netflix-serie – skal tilsammen skal udgøre ‘The Defenders’, hvis serie allerede nu er under optagelse: En slags ‘The Avengers’ centreret omkring Hells Kitchen i New York.
Læs også: ’Luke Cage’ ser uoriginal ud i Netflix-trailer til udvidelse af Marvel-univers