Action møder romantik i den nye trailer til ‘Allied’, der åbner op med et velkoreograferet shootout, hvor Max Vatan (Brad Pitt) og Marianne Beausejour (Marion Cotillard) åbner ild under en nazi-galla og følger op med skildringen af det romantiske forhold, som efterfølgende blusser op mellem de to på trods af krigens uhyrlige vilkår.
Der er således skruet op for alle blus, når Robert Zemeckis (‘The Walk’, ‘Forrest Gump’) ruller sin første Anden Verdenskrigsfilm ud. Og så lader ‘Allied’ i lige så høj grad til at være en spionfilm, når Max og Marianne gifter sig hjemme i London, og Max’ overordnede mistænker hende for at være tysk spion.
Det bliver spændende at se, om ‘Allied’ formår at holde styr på alle sine trådet, men forhåbentligt er der en interessant og nervepirrende film i vente.
Læs også: Brad Pitt og Marion Cotillard forelsker sig i traileren til krigsdramaet ‘Allied’