Werner Herzog undersøger vulkanernes magi i traileren til ‘Into the Inferno’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Werner Herzogs kommende Netflix-dokumentar ‘Into the Inferno’ bringer ham ildevarslende tæt på fysisk fare, når han forsøger at afdække ildsprudlende vulkaners magiske side.

Naturens altoverskyggende magt er i centrum, når Herzog rejser jorden rundt, akkompagneret af vulkanologen Clive Oppenheimer, for at udforske verdens aktive vulkaner.

Det er tydeligt, at Herzog er fascineret af den smukke side af den destruktive natur, når vi ser mageløse billeder af fossende lava og enorme røgskyer, der dækker himlen.

Herzog har tidligere instrueret legendariske dokumentarfilm som ‘Grizzly Man’, ‘Cave of Forgotten Dreams’ og ‘Encounters at the End of the World’.

‘Into the Inferno’ har premiere på Netflix den 28. oktober.

Læs også: Her er filmene, vi glæder os mest til fra Toronto International Film Festival

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af