1. ‘Buster’s Mal Heart’ af Sarah Adina Smith
Første gang vi ser Buster, løber han gennem en snedækket ødemark i Montana tæt efterfulgt af politimænd, som skyder efter ham på afstand. Før det nåede så vidt, var Buster kendt som Jonah. Han havde en kone, en fremmelig ung datter og arbejdede som natportier på et hotel. Hvad skete der?
Sådan lyder omdrejningspunktet til Sarah Adina Smiths ‘Buster’s Mal Heart’, hvori ‘Mr. Robot’-stjernen Rami Malek spiller Buster/Jonah. Traileren giver indtryk af en surrealistisk fortælling, hvor det er svært at afklare, hvad der er sandt og falsk – ikke ulig ‘Mr. Robot’. Anmeldermodtagelsen har generelt været positiv.
2. ‘Below Her Mouth’ af April Mullen
I ‘Below Her Mouth’ møder den forlovede Jasmin den selvsikre Dallas på en bytur, og kan efterfølgende ikke få hende ud af sine tanker. En affære starter mellem de to kvinder, og Jasmin tvinges til at genoverveje alt det, som hun troede, hun vidste om sin egen identitet og seksualitet.
Skuespillet ser imponerende autentisk ud i traileren, og selvom plottet kan klandres for at lægge for tæt op af ‘Adéles liv’, så lyder det som en frisk, ny og interessant vinkel, når pige-møder-pige-konceptet flyttes en aldersgruppe op, hvor det får en anden betydning.
Noget af det mest bemærkelsesværdige ved ‘Below Her Mouth’ er, at den er lavet af et udelukkende kvindeligt filmhold, lidt af en sjældenhed.
3. ‘Colossal’ af Nacho Vigalondo
Nacho Vigalondo (‘Timecrimes’) siger selv, at han godt kan lide at sætte ting sammen, som ikke burde passe sammen, og det må man sige, at han har gjort med ‘Colossal’, der placerer Anne Hathaway i en monsterfilm.
I ‘Colossal’ ankommer Gloria (Anne Hathaway) til sin hjemby, hvor hun mødes af sin gamle barndomsven Oscar (Jason Sudeikis). De fester, drikker og laver generelt ikke så meget, da Gloria langsomt opdager, at hendes blackouts har en sammenhæng med det kæmpe monster, der hærger Seoul.
Om det er galt eller genialt vil tiden vise, men Vigalondos idé om et gigantisk monster, hvis bevægelser styres af Anne Hathaways bevægelser i en brandert, kan næppe klandres for at være uoriginal.
Anmeldelserne har været lidt blandede, omend IndieWire lagde ud med at give den stor ros og karakteren B+, hvilket svarer til rundt regnet fem stjerner:
»Filmen præsenterer sit plot som en kæmpe satsning og bliver ved at vinde på det, hvilket på en eller anden måde formår at retfærdiggøre dens eksistens«.
4. ‘Free Fire’ af Ben Wheatley
Ben Wheatleys episke shootout placerer Brie Larson (‘Room’), Cillian Murphy (‘Inception’), Sam Riley (‘Control’), Armie Hammer (‘The Man from U.N.C.L.E.’), Sharlto Copley (‘District 9’) og mange andre i en forladt fabriksbygning fyldt til randen med våben og med kun én opgave, da en våbenhandel går galt: Overlevelse.
Konceptet lægger op til et hæsblæsende actionbrag, der med Wheatleys sædvanlige sans for kulsort humor også burde kunne fremkalde en god mængde grin. Wheatley er en af mest spændende europæiske filmskabere i dag, og alle hans film – som ‘Sightseers’, ‘Kill List’ og ‘Down Terrace’ – er voldelige, skæve og overraskende. Det synes også at gælde ‘Free Fire’.
5. ‘Into the Inferno’ af Werner Herzog
Hvis der er nogen, som elsker at stirre døden lige i øjnene, så er det Werner Herzog – i hvert fald så længe, at han kan få lov til at filme det. Denne gang udforsker den respekterede tyske instruktør med den grynede, autoritative stemme aktive vulkaner i dokumentaren ‘Into the Inferno’.
Herzog går aldrig på kompromis, og derfor er selv hans bundniveau enormt højt. ‘Into the Inferno’ blev af IndieWire beskrevet som »en fyrig påmindelse om, hvorfor vi ikke skal tage ham (Herzog red.) for givet«.
6. ‘The Edge of Seventeen’ af Kelly Fremon Craig
Fans af nyere coming-of-age film, som ‘The Way Way Back’, ‘The Diary of a Teenage Girl’ eller ‘The Spectacular Now’, bør glæde sig til Kelly Fremon Craigs debutfilm ‘The Edge of Seventeen’.
Filmen handler om den utilfredse pige Nadine (Hailee Steinfeld fra ‘True Grit’), der dagligt klager over tilværelsen til sin modvillige og lakoniske historielærer Mr. Bruner (Woody Harrelson). Dagligdagen bliver dog kun værre, da Nadines bedste veninde Krista begynder at date Nadines storebror.
‘The Edge of Seventeen’ bliver hyldet for dens autentiske og respektfulde skildring af nutidens ungdom, uden at den på noget tidspunkt bliver prædikende.
»’The Edge of Seventeen’ er ikke bare en velkommen lettelse, det er en oprigtig livredder. Vælg en gud, hvilken som helst gud, og tak dem for denne film«, lyder de lovprisende ord fra IndieWire.
Hvis man ser ovenstående klip, er det også tydeligt, at der er en fantastisk komisk kemi mellem Nadine og Mr. Bruner, der helt sikkert bliver underholdende at se mere til.
7. ‘Moonlight’ af Barry Jenkins
‘Moonlight’ er Barry Jenkins kun anden spillefilm, men en ambitiøs af slagsen. Vi følger den sorte Chiron gennem tre faser af hans liv – spillet af tre forskellige skuespillere – der beskriver hans menneskelige udvikling over tid.
Chiron er homoseksuel og sort, og filmen hæver sig efter sigende over stereotyperne og tegner et intimt og komplekst billede af en ung mands identitet og liv.
‘Moonlight’ endte som den absolut mest roste film på Toronto-festivalen med topkarakterer fra Variety, The Hollywood Reporter, IndieWire og adskillige andre. Variety beskrev den som:
»Et socialt bevidst kunstværk, der er lige så vigtigt, som det er indsigtsfuldt«, mens The Playlist sammenlignede den med en tidligere Oscarvinder:
»Ligesom ‘Brokeback Mountain’ for et årti siden er ‘Moonlight’ et stykke kunst, der vil forvandle liv, længe efter at den har forladt biograferne«.
8. ‘Jætten’ af Johannes Nyholm
Sverige er også repræsenteret på dette års Toronto-festival med Johannes Nyholms spillefilmdebut ‘Jætten’ – eller ‘The Giant’, som er dens engelske titel.
Rikard (Christian Andrén) er en autistisk og voldsomt deform mand, der blev adskilt fra sin mor ved fødslen. 30 år efter er han overbevist om, at han ved at vinde det skandinaviske petanque-mesterskab kan få hende tilbage.
Glimtvis skifter Nyholm til drømmesekvenser, hvor en kæmpe vandrer rundt i et farverigt landskab, når livet bliver for meget for den fortvivlede Rikard. Ud fra traileren at dømme er ‘Jætten’ en syret, anderledes og rørende skildring af en mand i den absolutte yderkant af samfundet. En spændende debut fra stortalentet Nyholm.
9. ‘Raw’ af Julia Decournau
Det er ikke længe siden, at vi kunne fortælle om, hvordan tilskuere var besvimet under visningen af den roste kannibalistiske horrorfilm ‘Raw’ på Toronto-festivalen, og selvfølgelig ser vi stadig frem til at teste vores egne nerver af, når den kommer på CPH PIX-festivalen til oktober.
‘Raw’ handler om den dedikerede 16-årige vegetar, Justine (Garance Marillier), der under et ydmygende rustursritual på veterinærskolen tvinges til at spise rå lever. Pludselig begynder hun at udvikle en umættelig sult efter mere kød, og efterhånden også flere slags kød.
10. ‘Their Finest’ af Lone Scherfig
Danmark var også repræsenteret i Toronto, men dog ikke med en dansk produktion. Lone Scherfig er nemlig aktuel med det engelske krigsdrama ‘Their Finest’, der meget karakteristisk for instruktøren har humoristiske undertoner.
I ‘Their Finest’ vælger et britisk filmhold at styrke landets morale under Anden Verdenskrig ved at lave en patriotisk propagandafilm om en mirakuløs militær redningsaktion. Rollelisten er fornemt besat af blandt andre Gemma Arterton (‘Quantum of Soalce’), Sam Claflin (‘Mig før dig’) og Bill Nighy (‘Love Actually’).
Scherfig er bedst kendt herhjemme for dogmefilmen ‘Italiensk for begyndere’, men brød igennem internationalt, da hun instruerede den tre gange Oscarnominerede ‘An Education’. Siden da har hun også instrueret det romantiske drama ‘One Day’ og rigmands-thrilleren ‘The Riot Club’.