‘Hannibal’-skaber teaser miniserie med Mads Mikkelsen baseret på ‘Ondskabens øjne’

‘Hannibal’-skaber teaser miniserie med Mads Mikkelsen baseret på ‘Ondskabens øjne’

Lige siden sidste punktum blev sat med tredje sæson af ‘Hannibal, har bagmanden Bryan Fuller sagt, at han nægtede at lade ‘Hannibal’ gå i graven. Nu truer Fuller atter med at gøre alvor af ordene, da han hos podcasten Shock Waves taler om, hvordan en miniserie baseret på Thomas Harris’ oprindelige ‘Ondskabens øjne’-bog burde sættes op.

»Jeg synes, at filmatiseringen er en perfekt film, men der er en masse interessante krinkelkroge at udforske i en miniserie. Jeg håber, at vi får lov til at fortælle den historie«.

‘Ondskabens øjne’ blev oprindeligt filmatiseret i 1991 af Jonathan Demme, der vandt en velfortjent Oscar for sin mesterlige udførsel, hvor Anthony Hopkins med foruroligende præcision portrætterede kannibalen Hannibal Lecter.

Men til august 2017 bliver filmatiseringsrettighederne tilgængelige igen, og Fuller drømmer om at bruge dem til at reinkarnere Mads Mikkelsens Lecter en sidste gang. Det lyder dog ikke til, at Fuller vil nøjes med en enkelt miniserie, hvis han får lov.

»Det ville være ideelt for skuespillerne, hvis det blev en miniserie her og der. Lad os lave seks til otte afsnit med det her og seks til otte afsnit der. Og gøre det som en irregulær ting«.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Anmeldelse af ‘Hannibal’ sæson 2

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af