’Skam’ sæson 3 – finalen: »Vi har været vidne til et stykke tv-historie«

Naja: Shit manner. Efter det syge crescendo i afsnit ni var det faktisk rart med lidt blid forløsning i sæsonens sidste afsnit.

Jeg synes, Julie Andem på fineste vis får landet en sæson, der har været nervepirrende i ordets bogstaveligste forstand. Det er faktisk rart, at vi ikke bliver teaset med vilde cliffhangere som i afslutningen på de forrige sæsoner, for det havde simpelthen været for hårdt. Flossede nerver har brug for ro.

Og det er, som om Julie Andem godt er opmærksom på, at vi seere har det sådan, hun ved godt, vi er herude bag (foran?) skærmen, og hun vil os det godt. Derfor har hun også især i dette sidste afsnit kastet mange selvrefererende lunser: Vi hører både om #evak (shout-out Kosegruppa DK), og om hvordan romancen ‘minut for minut’ kunne være en fab serie på NRK.

Julie (vi er på fornavn, hvis du skulle spørge fra nogen) ved, at vi seere har brug for at kunne holde juleferie uden al for meget bekymring om, hvordan det mon står til med den norske Nissen-ungdom. Hun bryder flot med vores forventninger om et stort tårevædet klimaks, minder os om, at vi befinder os i Norge og ikke i Hollywood – og lader noget af den højtidelighed, der også omgærder ’Skam’, sive en smule ud af det hele.

Derfor får vi hyggelig, afviklende juletræskomsammen og ikke syg spænding til slut. Alt er ok, alt er kærlighed!

Mads: Enig. Sammenlignet med resten af sæsonen var afsnit ti ikke det stærkeste afsnit. Men det er faktisk rart og fint, at der ikke blev kastet et eller andet last-minute-drama ind fra højre.

Hovedhistorien blev allerede afsluttet i sidste uge, da Isak og Even fandt hinanden igen, så afsnit ti blev brugt til stille og roligt at lade Even komme sig og binde nogle løse ender sammen. Afsnittet var på den måde ‘bare’ mye kos og stemning, som enhver juleafslutning burde være.

Naja: NKVO!

Mads: En anden ting, jeg godt kan lide ved finaleafsnittet, er, at vi bliver mindet om, at ’Skam’ handler om en flok hormonfyldte teenagere. Der var rigtigt meget snak om pikk og pul.

I de seneste ti uger har vi uge for uge levet os mere og mere ind i Isak. Det har fyldt så meget og været så allestedsnærværende, at det til tider har føltes, som om ’Skam’ var vores parallelunivers. Isak og Evens problemer har været vores problemer.

Men når de til julesamlingen sidder og laver det der pubertære pikk- og tamponjulepynt og nærmest kun snakker om at pule og hooke, bliver man (jeg) mindet om, at jeg nok alligevel er blevet mere voksen, end de er i ’Skam’. For selvom pikk og pul stadig fylder i mit 34-årige liv, bevares, så har hormonerne nok nået et mere stabilt niveau. Det er i hvert fald mange år siden, jeg har overvejet at lave en pikk-engel til et julearrangement.

Naja: Apropos lavede jeg et sæt (flotte) fisse-øreringe i fimoler for ti år siden (dette er nok den eneste gang i mit liv, jeg kan bidrage med den info i en sætning, der starter med ‘apropos’). Og ja, du har ret – det var så elegant, at vi lige blev hevet væk fra de tungere dagsordener (seksualitet, tro og psykisk sygdom) og landede tilbage i de klassiske teen-dilemmaer, før sæsonen sluttede.

Og hvor var det i øvrigt godt og helt i seriens ånd, at Even lige forklarer Magnus, at han – og man – måske kommer tættest på at nå sine drømmes mål, hvis man bare er så meget sig selv(/desp), som man overhovedet kan være: Bare max ud på dig-selv-hed, Kattehooker – så kan alt lykkes. Og sandelig om ikke det var sandt!

Mads: Ja. Megasødt at Magnus får sin Vilde og sit julepul.

Naja: Madsi. Vi har givet samtlige afsnit enten fem eller seks stjerner (hvis vi da lige ser bort fra afsnit fire, hvor #Evak kysser i poolen, hvilket vi kun belønnede med en 4’er, fordi vi var ret enige om, at afsnittet – inklusive undervandsforløsningsøjeblikket (hvor smukt det end var) – lagde sig som en lidt for tyk reference til ’Romeo + Julie’).

Og jeg står sgu ved det skyhøje gennemsnit. Jeg synes – helt serr! – slet ikke, at vi har været for slutty med vores stjerner. For denne tredje sæson har altså været helt særligt sublim, og det handler ikke kun om, at vi begge har kunnet spejle os i Isaks homoudspringshistorie. Tror jeg. Der gemmer sig en mere universel teen-identitetshistorie under Isaks udspring. Noget, de fleste kan genkende. En usikkerhed og prøvende fremfærd.

Mads: Ja. Der gemmer sig faktisk en universel identitetshistorie, der selvfølgelig knytter sig til teenageårene, men også er relaterbar, når man er blevet ældre. Jeg synes i hvert fald også, at jeg har kunnet lære noget om at være menneske af Isak, Even, Sana og de andre.

Naja: Ja. Shit, det skal også blive spændende at se, hvem der løber med fjerde sæson. Rygterne svirrer jo for sindssygt.

Jeg hører flere snakke om Magnus-kattehooker som hovedperson i en historie om de her lidt mere umiddelbare teen-udfordringer (at miste sin mødom, flirte, score og finde sin måde at være voksen mand på). Jeg håber nu stadig på Sana. Mest fordi jeg bare så gerne vil have lidt flere af hendes skæve smil, kække indskud og kloge refleksioner. Men også fordi jeg efter denne sæson er fuldstændigt overbevist om, at en sæson med en hijabklædt muslimsk kvinde som hovedperson kan rykke ved lige så mange stereotype fordomme, som denne sæson har gjort for emner som homoseksualitet og psykisk sygdom.

Men egentlig må de vælge hvemsomhelst – ku’ også godt være klar på en semidepri slacker-sæson, hvor Linns sweatpants bliver det fashion statement, der skal afløse Nooras blonde page/læbestift-combo. Lige meget hvad er jeg sikker på, det bliver godt. Jeg har fuld tiltro til Julie Andem.

Mads: Jeg mener, helt serr, at vi har været vidne til et stykke tv-historie. Nu bingede vi jo begge to de forudgående sæsoner et stykke tid efter, at de blev vist i Norge, så vi har set sæson tre på en helt anden måde, og selve måden, vi har set ’Skam’ på, er svær at adskille fra serien.

Da sæsonen startede, var der en del, der allerede var på, men det har været helt vildt (fantastisk) at opleve, hvordan Skam-feberen har bredt sig nærmest dag for dag og er nået ud til overdrevet mange mennesker (min 65-årige far har for eksempel lige erklæret sig som fan).

Den eksplosive interesse, kombineret med at vi har fulgt med realtime i de små klip, sms-beskeder og instagramposts, har gjort, at det har føltes som en meget kollektiv oplevelse at følge sæson tre. Det har jeg ikke prøvet før. Jeg tror ikke, at der er gået en eneste dag de sidste tre måneder, hvor jeg ikke har snakket om ’Skam’.

Naja: Nej, det har bare været fast på agendaen alle steder. Og så må jeg også lige – igen – tage hatten af for Julies megaelegante favntag med psykisk sygdom denne sæson.

Jeg talte forleden en sen nattetime på et unavngivet homodiskotek i hovedstaden med én, der er både ’Skam’-fan og bipolær, og det var virkelig rart at høre, at hun også synes, skildringen af bipolaritet var præcis. Hun følte sig set og forstået.

Og i virkeligheden er det vel meget præcist det, som ’Skam’ kan: Den kan fungere som det spejl, unge kan kigge i og se, at de ikke er alene. En slags nordisk ’It Gets Better’-program. Og det er jo kun ét af mange eminente aspekter ved sæsonen – hertil har vi jo også grint højt med/af kattehookeren, tudet store tunge tårer med Isak, haft hjertebanken over sorte skærmglimt på et Radisson-hotel i Oslo og sukket dybt og nydelsesfuldt med #Evak i deres lange, forelskede kys.

Og så har vi frem for alt i øjeblikke fået lov til helt at glemme, at tredje sæson skildrede en homo-forelskelse. Fordi serien i virkeligheden bare skildrer… en forelskelse. Alt er love.

Mads: Den samlede sæson skal have topkarakter!

Naja: Fuldkommen enig (er også bange for, vi får 20.000 Kosagruppa DK-fans på nakken, hvis vi så meget som overvejer at give mindre). En topkarakter er vel på sin plads, når man helt alvorligt sidder med et stykke fiktion, der har flyttet standarden for, hvordan man laver teenserier.

Shit, jeg glæder mig til fjerde sæson, men nu må vi jo bare tage den kommende tid minut for minut.

Læs også: De 10 bedste øjeblikke i tredje sæson 3 – og to ting, der var lige på kanten