I sidste uge blev det afsløret, at ‘Game of Thrones’ var den mest ulovligt downloadede serie i 2016, og nu har den tilsvarende liste for årets film så set dagens lys.
Ikke overraskende dominerer de store franchises top 10, særligt superheltene med ‘Deadpool’ i toppen efterfulgt af ‘Batman v Superman: Dawn of Justice’ og ‘Captain America: Civil War’. Selvom piratkopiering er en alvorlig trussel mod filmbranchen, er det da en trøst, at torrent-brugerne har været mest ivrige i at få fat i den bedste af sidste års superheltefilm.
Det siger desuden en hel del om tilstanden i Hollywood, at ‘The Revenant’ er den eneste film på listen, som ikke bygger på en eksisterende franchise.
Listen, der er udarbejdet af Torrent Freak ud fra BitTorrent-statistik, kan ses her:
1. Deadpool
2. Batman v Superman: Dawn of Justice
3. Captain America: Civil War
4. Star Wars: The Force Awakens
5. X-Men: Apocalypse
6. Warcraft
7. Independence Day: Resurgence
8. Suicide Squad
9. Finding Dory
10. The Revenant
Læs også: Dansk filmproducent – seks forslag, der skal gøre livet surt for landets netpirater